Med meldingen fra Alexander Lukasjenko vil danne en fælles indsatsstyrke med Rusland, melder Hvideruslands præsident sig helt officielt ind i krigen i Ukraine.
I første omgang med et ukendt antal tropper. Og i anden omgang kan man muligvis give Rusland helt nye, offensive – og meget skræmmende – muligheder.
»Det kommer til at åbne en potentielt meget stor front, som Ukraine er nødt til nu at forholde sig til – og måske at sende styrker til,« vurderer B.T.s internationale korrespondent, Jakob Illeborg.
»Det i sig selv er selvfølgelig skræmmende. Men samtidig gkan det muligvis give Vladimir Putin chancen for at placere store missiler kun godt 100 kilometer fra Kyiv, hvis han ikke allerede kunne,« siger han desuden.
»Men de kan altså i givet fald også række langt ind i Øst- og Centraleuropa,« advarer han.
Jakob Illeborg understreger, at Alexander Lukasjenko længe har været under pres fra Vladimir Putin for at slutte sig til krigen.
»Det smadrer selvfølgelig ethvert spinkelt håb, Hviderusland måtte have for samhandel med de vestlige lande, men Lukasjenko har længe stået svagt i hjemlandet, og måske er det truslen om fratagelse af hans russiske støtte, der endelig nu har fået ham til at give sig,« spekulerer Jakob Illeborg.
Indtil videre har Hviderusland og Lukasjenko offentligt benyttet den anledning, som man har fået i forbindelse med et angreb på Krim-broen i weekenden, som begrundelse til at træde ind i krigen som Ruslands partner.
»Konspirationsteoretikere kan selvfølgelig hurtigt og nemt komme til den konklusion, at brosprængningen i weekenden derfor i virkeligheden blev foretaget af russerne selv som et påskud for at få overtalt Hviderusland til at gå med,« siger Jakob Illeborg.
Han påpeger, at Ukraine indtil videre ikke har villet vedkende sig ansvar for sprængning af broen, omend angrebet gavner netop den ukrainske side.
»Nu kan man naturligvis aldrig udelukke noget i denne her krig, men det taler meget imod teorien om et russisk false flag-angreb på broen, at der var tale om en så voldsom og ødelæggende sprængning af en vigtig del af infrastrukturen,« mener Jakob Illeborg.
