Donald Trump har kaldt den forhenværende britiske MI6-spion Christopher Steele for 'et udskud', 'en nar' og 'en Trump-hader'.

Nu viser det sig, at selvsamme Christopher Steele og præsidentens øjesten, hans ældste datter og personlige rådgiver Ivanka Trump har været nære venner siden 2007.

Den afsløring dukker op i en omfattende rapport, udarbejdet af den amerikanske efterretsningstjeneste. Og om den antagede 'Trump-hader' Christopher Steele skriver efterretningstjenestens chef Michael Horowitz bl.a.:

»Christopher Steele var bestemt ikke fjentligt indstillet overfor Trump-familien, tværtimod. Han kunne godt lide dem.«

Ivanka Trump glemte at fortælle sin far, Donald Trump, at hun er gode venner med én af præsidentens værste fjender Christopher Steele.
Ivanka Trump glemte at fortælle sin far, Donald Trump, at hun er gode venner med én af præsidentens værste fjender Christopher Steele. Foto: TIMOTHY A. CLARY - AFP
Vis mere

Det var den forhenværende MI6-spion, der i 2016 udarbejdede den i dag berygtede rapport (The Steele Dossier) om Donald Trumps påståede forbindelser til Rusland og Vladimir Putin.

I sin efterforskning, der først blev finansieret af Donald Trumps republikanske modstandere og siden af Trumps demokratiske modkandidat Hillary Clinton, afdækkede Christopher Steele adskillige pinlige historier.

Bl.a. kunne man i 'The Steele Dossier' læse, at Donald Trump havde betalt russiske prostituerede for at tisse på en seng i et luksushotel i Moskva og i samme rapport blev det antydet, at den russiske regering i årevis havde 'bearbejdet' Trump for at gøre ham til en slags russisk spion.

Ingen af de vilde påstande er blevet bekræftet. Tværtimod anses størstedelen af 'Steele Rapporten' i dag for en samling løse rygter.

Ivanka Trump var gode venner med én af faderen Donald Trumps værste fjender Christopher Steele
Ivanka Trump var gode venner med én af faderen Donald Trumps værste fjender Christopher Steele Foto: MIKE THEILER - Reuters
Vis mere

I efterretningstjenestens netop offentligjorte rapport fastslås det, at især FBI i starten af deres Trump/Rusland-undersøgelser lagde for stor vægt på 'Steele Rapporten'.

Efterretningstjenestens chef Michael Horowitz understreger dog, at både FBI og CIA havde god grund til at undersøge en mulig forbindelse imellem Rusland og Trumps valgkampagne og rapporten fastslår, at undersøgelsen blev foretaget uden politiske undertoner.

Og midt i det politiske tovtrækkeri, der er fulgt i kølvandet på den nye rapport, får afsløringen af den umage venskab imellem Ivanka og Steele stor opmærksomhed.

Ifølge Michael Horowitz og den nye rapport mødtes Ivanka og Christopher Steele ved en middag i 2007. Siden inviterede Ivanka Trump den britiske spion til Trump Tower i New York, hvor hun arbejede som leder i faderens organisation.

Ivanka Trump som 16-årig model.
Ivanka Trump som 16-årig model. Foto: THOMAS COEX - AFP
Vis mere

Via email, telefonsamtaler og jævnlige møder blev Ivanka og den britiske spion ifølge den nye rapport 'private venner'.

I 2010 foreslog Ivanka Trump, at Christopher Steele, der nu havde startet sit eget firma Orbis (efterretningsarbejde i forretningeverdenen), skulle arbejde for Trump Orgaisationen.

Samarbejdet blev aldrig til noget. Men venskabet fortsatte indtil 2015, hvor sporet i følge den nye rapport bliver 'koldt'.

I starten af 2016 rejser Christopher Steele ifølge den britiske avis The Guardian til Rusland, hvor han begynder at forske i Donald Trumps påståede forhold til russiske politikere og forretningsledere.

Ivanka Trump sammen med to af sine brødre Eric (tv) og Don Jr. og farmand, Donald Trump.
Ivanka Trump sammen med to af sine brødre Eric (tv) og Don Jr. og farmand, Donald Trump. Foto: Amanda Rivkin - AFP
Vis mere

Ivanka Trump
Ivanka Trump Foto: JIM LO SCALZO
Vis mere

Ifølge Washington Post ønsker hverken Christopher Steele eller Ivanka Trump at kommentere de nye afsløringer. Og det vides endnu ikke, hvorvidt Ivankas far, præsident Donald Trump kendte til det overraskende venskab.