En italiensk sygeplejer har i et anfald af raseri kvalt sin veninde, der arbejdede som læge. Undskyldningen var klar: Hun har smittet mig med coronavirus.

Den 28-årige Antonio De Pace ringede til politiet torsdag og fortalte, at han havde dræbt sin partner, den 27-årige Lorena Quaranta. Det skriver The Sun.

Politiet rykkede straks ud, og de blev mødt af et trist syn, da de ankom til parrets bolig: På gulvet i opholdsstuen lå Lorena Quaranta død, mens Antonio De Pace lå lidt derfra med opskårne håndled.

»Jeg har dræbt hende, fordi hun har givet mig coronavirus,« fortalte De Pace efterforskerne.

Lorena Quaranta.
Lorena Quaranta. Foto: Facebook / Lorena Quaranta
Vis mere

Det tog ikke lang tid for politiet at finde ud af, at både De Pace og hans afdøde veninde i virkeligheden testede negativt for coronasmitten. Anklagerne tøvede ikke med at kalde De Paces påstand for det rene nonsens, skriver det italienske nyhedsbureau Adnkronos.

Parret arbejdede sammen på et hospital i Sicilien. De bekæmpede den samme pandemi, som hidtil har kostet mere end 13.000 italienere livet.

De Pace blev kørt på det samme hospital, hvor det lykkedes hans kolleger at redde ham. Det skriver New York Post.

I dagene før tragedien havde Lorena Quaranta været aktiv på Facebook: 'Nu, mere end nogensinde, er vi nødt til at vise vores ansvar og kærlighed til livet. Vi skal vise respekt for os selv, vores familie og for landet,' skrev hun.

'Du skal tænke på – og huske på dem – der giver deres liv for at se efter vores syge.'