Itay and Hadar Berdichevsky handlede hurtigt.

Og på den måde reddede de deres 10 måneder gamle tvillingebabyers liv – men parret døde selv.

For lørdag blev deres sidste dag i live, da Hamas indledte sit blodige overraskelsesangreb på Israel. Det skriver den israelske ambassade i Frankrig i et opslag på X.

Den lille familie boede i kibbutzen Kfar Aza, der ligger i den sydlige del af Israel kun få kilometer fra Gaza.

Itay og Hadar Berdichevsky med deres to små tvillinger.
Itay og Hadar Berdichevsky med deres to små tvillinger. Foto: Den israelske ambassade i Frankrig
Vis mere

Det var derfor også et af de første steder, hvor Hamas nåede frem tidligt lørdag morgen.

Og her gjorde Itay and Hadar Berdichevsky, hvad de kunne for at redde deres små børn.

»De gemte deres 10 måneder gamle tvillinger i et beskyttelsesrum, mens terroristerne tiltvang sig adgang til deres hjem,« skriver den israelske ambassade:

»De kæmpede til det sidste, inden de blev dræbt.«

B.T. har tidligere beskrevet de grusomheder, der fandt sted i kibbutzen.

»Det her er ikke krig. Det her er ikke en slagmark. Det er en massakre,« som den den israelske generalmajor Itai Veruv sagde:

»Jeg har aldrig set noget lignende i mit liv. Man kan se babyer, mødre og fædre i deres soveværelser, i deres beskyttelsesrum, hvor terroristerne dræbte dem.«

Men de to små Berdichevsky-tvillinger overlevede altså.

Selvom de var igennem mange timer var overladt til sig selv, mens mange, mange andre indbyggere i Kfar Aza blev dræbt.

»Babyerne var efterladt alene alene i 14 timer, inden beredskabet ankom,« som det lyder i opslaget fra den israelske ambassade.

Ifølge Jerusalem Post, der også har omtalt den tragiske hændelse, blev de to små tvillinger efterfølgende overladt til deres bedstemor.

Hamas' angreb har indtil videre kostet over 1.300 israelere livet.

Følg B.T.s liveblog om situationen i Israel og Gaza her.