Israel vil i stedet havde internationale hold på Gazas grænse til Egypten for at forhindre våbensmugling.

Israel afviste i dag et europæisk forslag om at stille observatører i Gaza efter en våbenhvile. I stedet vil Isral havde internationale snuse-teams, der kan forhindre, at Hamas smugler våben ind i Gaza i hemmelige tunneler.

Under et pressemøde med europæiske ledere sagde udenrigsminister Tzipi Livnin, at hun ikke så nogen grund til at have observatører til at overvåge en våbenhvile. Det er et af flere forslag fra de europæiske lande for at få stoppet den 10 dage lange israelske offensiv i Gaza.

- Jeg kan ikke se, hvordan det ville hjælpe, sagde Livni.

Israel ønsker i stedet, at en international mission ved grænsen mellem Gaza og Egypten skal koncentrere sig om at forhindre, at Hamas-regimet genetablerer det system af tunneler, som har gjort det muligt at smugle raketter og andre våben ind i Gaza. Det oplyste israelske embedsmænd, som sad med ved mødet med europæerne.

/ritzau/AFP