Den seksårige dreng Eitans Biran var eneste overlevende, da en svævebane styrtede ned i Italien søndag 23. maj i år. Siden er han blevet 'bortført' til Israel af sin morfar.

Men nu skal han tilbage til Italien, hvor hans bedsteforældre på faderens side bor, siger retten i Israel. Det skriver Sky News.

Både Eitans Birans forældre og hans lillebror var blandt de 14 ofre, som blev dræbt, da svævebanen styrtede ned og ramte jorden.

Ulykken skete på Stresa-Mottarone-banen, der forbinder byen Stresa med bjergtoppen Mottarone. Den ligger nær søen Maggiore i de italienske alper.

Redningsarbejdere ved den smadrede vogn.
Redningsarbejdere ved den smadrede vogn. Foto: ALPINE RESCUE SERVICE
Vis mere

Drengens bedsteforældre på faderens side siger, at drengen blev fløjet til Israel af sin morfar. Det skete under et besøg i Italien, som ellers var aftalt.

Da Eitans Biran ikke kom tilbage, kontaktede bedsteforældrene det italienske politi.

Morfaren, Shmulik Peleg, havde simpelthen kørt Eitan til Schweiz, før han tog ham med om bord på et privatfly og fløj til Israel.

Han forsvarede beslutningen med, at det var til drengens bedste.

Her ankommer Eitan Birans tante Aya Biran til retten i Israel. Nu skal drengen bo hos tanten nær byen Pavia i det nordlige Italien. 
Her ankommer Eitan Birans tante Aya Biran til retten i Israel. Nu skal drengen bo hos tanten nær byen Pavia i det nordlige Italien.  Foto: JACK GUEZ
Vis mere

Men nu har en israelsk ret besluttet, at Eitan skal 'tilbage til sit normale opholdssted, som er Italien'.

Shmulik Peleg fik besked på at betale næsten 130.000 kroner i sagsomkostninger.

Eitan og hans familie levede allerede i Italien inden den tragiske ulykke. Han måtte tilbringe uger på et hospital i Torino efter ulykken.

En ungdomsret i Italien har allerede bestemt, at Eitan skal bo hos sin tante Aya Biran nær byen Pavia i det nordlige Italien.