ISRAEL: Det israelske luftvåben skød lørdag en ubemandet drone ned, da den bevægede sig ind i israelsk luftrum, oplyser landets militær.

Det var israelske forsvarsstyrker, der opdagede dronen, som hverken var udstyret med våben eller bomber. Først fløj den rundt over Gaza, men siden bevægede den sig ind over Israel.

Myndighederne vil ikke oplyse, om den har overfløjet militæranlæg, men forsvarsminister Ehud Barak siger:

Vi anskuer dette forsøg på at komme ind i israelsk luftrum som meget alvorligt og vi vil senere overveje vores modtræk.

Ifølge CNN er det uklart, hvilket land dronen kommer fra. Militæreeksperter vurderer, at den ikke kommer fra Gaza og palæstinenserne.

BNB