Sociale medier har fået en aktiv rolle i konflikten mellem Israel og Palæstina, som er blusset op igen efter kun få timers våbenhvile.

ISRAEL: Fredagens bombeangreb på Gaza er blevet fulgt af et lige så aggressivt angreb over de sociale medier. Navnlig Twitter er blevet en platform for den israelske forsvarsstyrke IDF til at publicere og retfærdiggøre angrebet på Gaza og samtidig udstede advarsler til Hamas. Det skriver Russia Today.

Således tweetede IDF en kølig advarsel ud til Hamas efter at have dræbt deres militære leder Ahmed Jabari med en præcisionsguidet bombe.

- Vi anbefaler, at ingen Hamasoperatører, hvad enten de er lavt- eller højtstående ledere, viser deres ansigter over jorden i de kommende dage.

Også før Israels angreb på Gaza live-bloggede IDF fra Gazas raketangreb på det sydlige Israel.

Nyheden om drabet på Jabari røg også til Twitter-universet under en militær-briefing, før det nåede at blive annonceret til medierne. Også Facebook, YouTube og Instragram har været taget i brug i den israelske kamp mod Gaza.