Israel lader 300 palæstinensere fra Libanon flytte tilbage til de palæstinensiske områder.

Israel vil som en humanitær gestus give 300 palæstinensere tilladelse til at undslippe fra voldshandlingerne i Libyen og vende tilbage til palæstinensiske områder, siger Israels premierminister Benjamin Netanyahu til israelsk radio onsdag.

Den Palæstinensiske Myndighed betegner Israels beslutning som et "skridt i den rigtige retning" og tilføjer, at palæstinenserleder Mahmoud Abbas har anmodet om, at tusinder af flygtninge tillades at vende hjem.

- I har sparet på en personlig henvendelse fra præsident Mahmoud Abbas. Han har anmodet Israel om tilladelse til, at palæstinensere på grund af urolighed og vold kan forlade Libyen og vende tilbage til palæstinensiske områder, siger Netanyahu og tilføjer:

- Denne anmodning skyldes, at der er fare for deres liv, og af humanitære årsager vil Israel i de kommende dage åbne for, at 300 palæstinensere kan rykke ind i de palæstinensiske områder.

Netanyahus udtalelser faldt under et møde i Jerusalem med den polske premierminister Donald Tusk.

Titusindvis af emigranter bor og arbejder i det olierige Libyen, hvor en lang række lande kæmper som rasende onsdag for at få deres statsborgere fløjet ud af landet i sikkerhed.

Libyens leder, Muammar Gaddafi har beordret de styrker, der er loyale over for ham, til at slå hårdt ned på oprørere, der protesterer mod hans styre.

Den Internationale Sammenslutning for Menneskerettigheder siger onsdag, at mindst 640 mennesker er blevet dræbt under de kaotiske forhold, mens den libyske regering har sat tallet til 300.

/ritzau/AFP