Islamisk Stat taber store områder i Syrien og Irak. Koalitionen og Assad-regimet er næsten fremme ved Raqqas porte. Men hvor forsvinder kalifatet hen?
Slaget om »Lille London« tog 68 dage.
Den syriske by Manbij, der fik sit øgenavn for sit høje antal britiske jihadister, er ikke længere en del af det selverklærede kalifat.
Sort er blevet til gul på de landkort, der viser Syrienkrigens daglige udvikling. Endnu et af Islamisk Stats højsæder er blevet løbet over ende af de kurdisk anførte Syriske Demokratiske Styrker. Koalitionen mod IS er rykket et skridt nærmere sit mål. Bombefly og eliteenheder gnaver sig vej mod Islamisk Stats to hjertekamre, Raqqa og Mosul.
For et år siden kontrollerede Islamisk Stat ti større byer i Irak og Syrien. I dag har terrororganisationen kun fire af dem tilbage. Raqqa, Mosul, Tal Afar og Deir ez-Zour. Og alle står for fald i overskuelig fremtid.
Berlingske har talt med en af de kvindelige kurdiske soldater, der deltog i slaget om Manbij. Hun siger, at nedtællingen til slaget om Raqqa for alvor begyndte med Manbijs fald.
»Alle ved, at Raqqa vil falde. Spørgsmålet er blot, om der går to måneder eller seks. Lige nu ved vi ikke, om nogle af de mindre IS-byer skal erobres først, eller om næste skridt er Raqqa. Det vil vi snart vide,« siger hun.
Ifølge Sean MacFarland, amerikansk generalløjtnant med ansvar for kampen mod IS, har koalitionen »neutraliseret« 45.000 IS-jihadister siden september 2014.
»Fjenden er i defensiven på alle fronter,« siger Sean MacFarland.
Han skønner, at IS kun har mellem 15.000 og 20.000 kampklare jihadister tilbage.
Ifølge IHS Conflict Monitor har Islamisk Stat også mistet mange af sine indtægtskilder. Koalitionens generobring af oliefelter har tvunget terrororganisationens indtægter ned med 26 procent i 2016, sammenlignet med 2015. Islamisk Stat er dog stadig i stand til at producere olie for mere end 100 millioner kroner om måneden, vurderer IHS.
Abu Muhammed al-Adnani, talsmand for Islamisk Stat, er helt på bølgelængde med den officielle amerikanske tone. I udtalelser i løbet af sommeren 2016 erkender al-Adnani, at IS er i defensiven. Han antyder endda, at det er muligt, at Islamisk Stat mister herredømmet over det kalifat, der i efteråret 2014 var på størrelse med Storbritannien.
Men hvad så? Teorien om, at fænomenet Islamisk Stat fordamper, når Raqqa bliver erobret, er for længst placeret på vestlige politikeres hylde for ønsketænkning. De fleste eksperter mener, at Islamisk Stat er mere sejlivet, og at terrororganisationen kan overleve Raqqas fald. Men ingen af dem ved præcist hvordan, og jihadisternes sommer-nederlag i Manbij sætter gang i spekulationerne.
William McCants, seniorforsker ved tænketanken Brookings i Washington, advarer mod at glæde sig for tidligt over Islamisk Stats tilbagegang. Han anser IS for at være en terrororganisation, der handler stik mod alle forventninger.
Hans hovedargument er, at Islamisk Stat har været utrolig vanskelig at få ned med nakken lige siden 2006, hvor Abu Musaab al-Zarqawi oprettede IS i Irak. Zarqawi blev betegnet som vanvittig, og hans følgere blev dræbt i hobetal af amerikanske droner, indtil der kun var en lille hård kerne af jihadister tilbage.
Imens gik videooptagelser af Zarqawi hele regionen rundt og scener, hvor mennesker blev slagtet som får med køkkenknive, blev set af unge i hele området. Fra Gaza til Syrien, fra Marokko til De Forenede Arabiske Emirater.
Zarqawi gik et skridt længere end Osama bin Laden, og det var der mange i regionen, der godt kunne lide fire-fem år efter al-Qaedas angreb mod USA. Den rå, kompromisløse og hadfyldte dødsrus, der er blevet Islamisk Stats varemærke, er i bredt omfang Zarqawis fortjeneste. Og Islamisk Stats blodige propagandavideoer er en opgraderet version af Zarqawis håndholdte amatøroptagelser af »kuffar« (vantro, red.), der får hovederne skåret af.
»Islamisk Stat lovede sine følgere at bestå mod al forventning. Og da IS tog endnu en bid af statsdannelsens æble i den syriske borgerkrig og USAs tilbagetrækning i Irak, var Islamisk Stats sag vildt populær i jihadistkredse. Tusinder forlod hus og hjem for at kæmpe under Islamisk stats banner,« siger William McCants.
Han vurderer, at Islamisk Stat kan leve højt på selve oprettelsen af Abu Bakr al-Baghdadis kalifat i 2014 og de seneste spektakulære angreb mod Vesten i mange år fremover. For selv om kalifatet opløses, vil det stadig være en succes, og en drøm, der gik i opfyldelse for mange jihadister. Kalifatet, der styres af en kalif og har islamisk lov som eneste juridisk reference, vil også være jihadisternes mål i fremtiden.
Netop derfor er den mest udbredte teori, at Islamisk Stat vil forsøge at rette flest mulige angreb mod vestlige mål, mens lyset slukkes i kalifatets byer.
Terrororganisationen vil leve videre som jihadisternes håb og beviset på, at det lader sig gøre, hentes i erfaringerne fra 2006 til 2008 i Irak. Logikken er, at hvis det lykkedes at komme igen, efter USA kvalte jihadistoprøret i en række irakiske byer i 2008, kan drømmen om en islamisk stat og et kalifat også leve videre efter Raqqa.
John Brennan og James Corney, chefer for henholdsvis CIA og FBI, er enige om, at Islamisk Stat med stor sandsynlighed vil forsøge at skrue op for angrebene mod Vesten i takt med, at terrororganisationen mister kontrollen over områder i Syrien og Irak.
»Vi vil se en terrorist-diaspora (terrorister, der forlader kalifatet for at oprette terrorceller i Vesten, red.) som aldrig før. Vi har allerede set den fremtidige trussel i Paris og Bruxelles,« sagde James Corney før sommerens bølge af angreb i Tyskland og Frankrig.
»USA vurderer, at Islamisk Stat vil intensivere sin globale kampagne for at bevare sin dominans af den globale terrordagsorden,« sagde John Brennan til Senatets sikkerhedskomite i juni 2016.
Ifølge kilder med tilknytning til IS, som Berlingske er i kontakt med, har Islamisk Stat sendt flere hundrede af sine jihadister til Europa med flygtningestrømmen. I et nyligt interview til New York Times, fortæller en tidligere IS-jihadist om terrornetværk i Frankrig og Tyskland, der blot venter på at blive aktiveret.
Men ligesom i Irak i 2006-2008 er der tegn på, at Islamisk Stat ikke bare vender ryggen til Syrien og Irak. Og hvis ideen om at eksportere terror til Vesten er en slags plan B, så er nye lokale alliancer og øget indflydelse i nye områder også en del af planen.
Hassan Hassan, der er forsker ved det Washington-baserede Tahrir Institute for Middle East Policy, ser tegn på, at IS forsøger at sprede sig til nye områder i Syrien.
»Intet andet sted i Syrien har Islamisk Stat formået at vokse som i området omkring byen Deraa,« siger Hassan Hassan.
Han hentyder til det symbolske sydvestlige hjørne af Syrien, hvor oprøret mod regimet startede i 201, og som grænser op til både Jordan og Israel.
Deraa har i årevis været hjemsted for Den Frie Syriske Hær og Jabhat al-Nusra, der for nylig skiftede navn til Jabhat Fatah al-Sham. Men i takt med at kernen af disse to grupper er rykket længere nordpå for at deltage i oprørernes strategiske slag om Aleppo, er IS rykket ind.
I maj 2016 svor tre militante grupper fra Deraa troskab til Islamisk Stat og det unikke er, ifølge Hassan Hassan, at alle tre grupper frivilligt har sluttet sig til IS og altså ikke er blevet tvunget til det, som i andre tilfælde.
»Medlemmerne er parate til at kæmpe og har lokal støtte i et strategisk område. Denne historie vidner om, hvordan IS er i stand til at etablere sig i nye områder til trods for daglige nederlag,« siger Hassan Hassan.
Sammenlignet med Aleppo og Idlib har området omkring Deraa næsten ingen opmærksomhed fået de seneste måneder. På kortet over krigens gang forbliver Deraa en grøn klat, oprørernes farve. Men i praksis er grøn blevet til sort, Islamisk Stats foretrukne farve.
Aleppo står øverst på ønskelisten hos de syriske oprørere, regimet, Rusland, Iran og Hizbollah, fordi opfattelsen er, at vinderen af Aleppo slaget også kan vinde krigen. Kampene bølger frem dag og nat, og dødstallene, inklusive de civile dødstal, er enorme. Hospitaler bombes, civilbefolkningen angribes med regimets klorin-tøndebomber, og Rusland bryster sig af at have dræbt »1.000 terrorister« på en weekend. Nødhjælpsorganisationer fokuserer også på Aleppo, fordi situationen er akut for de mange civile, der er under konstant beskydning.
Mens alle taler om Aleppo, kiler Islamisk Stat sig ind i et område, hvor dens jihadister både udgør en trussel mod de andre oprørere og regimet. Islamisk Stat er i defensiven, men spreder sig militært set og sætter de ideologiske rammer for halvautonome minikalifater.
Erfaringen fra 2006-2008 viser, at man godt kan gå på lavt blus i en periode og vente tålmodigt på, at der igen skabes grobund for kalifatet. Hver borgerkrig og hvert land med en svag regering vil blive forsøgt udnyttet af IS. Som i Sinai, hvor Islamisk Stat har oprettet et mini-kalifat i form af det, der kaldes Sinai-provinsen.
Den taktik bruger Islamisk Stat aktivt i den egyptiske halvø Sinai, i Libyen, Gaza, Libanon, Tunesien og Afghanistan. For terrororganisationen ved, hvad det kræver at holde drømmen om et kalifat i live.
