Rædslerne begået af krigere fra terrororganisationen Islamisk Stat fortsætter ufortrødent. Et videoklip med voldsomme seksuelle overgreb er blevet fundet på en død IS-jihadist.

Det skriver Daily Mail og Abna24.com.

IS-krigere filmer ifølge mediet sig selv, mens de voldtager terrororganisationens sexslaver og viser materialet til unge rekrutter i Irak. Det bekræfter repræsentanten Ismat Rajab fra Kurdistans Demokratiske Parti, som stammer fra byen Mosul, der er besat af IS.

Ismat Rajab påstår, at videoen af voldtægterne er blevet fundet på en telefon, ejet af en død IS-jihadist.

Krigere fra Islamist Stat er tidligere blevet filmet, mens de har pralet om, at der eksisterer markedspladser, hvor sexslaver bliver solgt til jihadisterne.

Og sexslaver, der har været i hænderne på den islamistiske terrororganisation, er stået frem og har berettet om deres traumatiske oplevelser med de brutale slaveejere.Her har kvinder fortalt, hvordan de er blevet solgt og voldtaget et utal af gange.

»Oplevelserne har påvirket mig rigtig meget rent psykisk. Jeg tænker konstant på det, og det er ikke slut for mig endnu. Min tro hjælper mig med at klare mig, men jeg venter stadig på, at mine søskende vender tilbage, og indtil de kommer hjem igen, vil det forsætte med at påvirke mig. Smerterne har flået mit liv i stykker,« har den tiligere IS-sexslave Nehad udtalt til Buzzfeed.

Den dengang 15-årige pige blev kindnappet af IS og solgt som sexslave til en mand fra IS, som holdt hende fanget i et år og voldtog og torturerede hende.