»Ryd The Capitol.«
Vicepræsident Mike Pence sad i et sikret rum i den amerikanske kongresbygning, da han om eftermiddagen 6. januar foretog et nødopkald til forsvarschefen.
Rundt omkring på gangene genlød råbene: »Hæng Mike Pence. Hæng Mike Pence.«
Det viser et fortroligt notat fra det amerikanske forsvarsministerium, som Pentagon har skrevet til internt brug.
Nu har nyhedsbureauet The Associated Press fået kendskab til dokumentet, som kaster lidt mere lys over, hvad der rent faktisk skete i de hektiske timer den skæbnesvangre januardag, hvor Trump-støtter forsøgte at forhindre, at Joe Biden blev USAs næste præsident.
Den tidslinje, som forsvarsministeriet har lavet på baggrund af bevismateriale og vidneudsagn, gør det også klart, at den siddende præsidents passivitet under oprøret fik afgørende betydning for, at der gik så lang tid, før det blev slået ned.
Kort før Mike Pence greb telefonen og forsøgte at genskabe ro og orden, var ophidsede demonstranter trængt ind i bygningen, mens de tæskede løs på kongressens vagter, råbte slagord til støtte for Donald Trump og vandaliserede bygningen.
Flere af dem gav højlydt udtryk for, at de ville klynge vicepræsidenten op i en medbragt galge.
Fem mennesker mistede livet under stormløbet på The Capitol, og mange blev alvorligt såret.
Opkaldet til Pentagon viser, at Mike Pence, som kort forinden havde gjort sig ud til bens hos Donald Trump, fordi han nægtede at forpurre godkendelsen af Joe Biden som ny præsident, forsøgte at genvinde kontrollen over situationen.
Andre steder i bygningen foretog senatets flertalsleder, Chuck Schumer, og formanden for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, lignende opkald og forsøgte at få nationalgarden sat ind mod optøjerne.
»Vi har brug for hjælp,« sagde en hårdt presset Schumer i telefonen, mere end en time efter at bøllerne var brudt ind i regeringsbygningen.
Alligevel viser dokumentet fra det amerikanske forsvarsministerium, at der gik flere timer, før oprørerne var blevet fordrevet fra stedet, og der igen var kontrol over situationen.
Fordi Donald Trump ikke tog affære, efterlod det et tomrum, hvor det var op til embedsmændene i Pentagon at reagere på tv-billederne, hvor demonstranter belejrede demokratiets højborg og løb kongressens sparsomme politikorps over ende, fremgår det af Pentagons redegørelse.
»Vi må genskabe orden,« sagde forsvarschefen Mark Milley i en telefonsamtale med lederne i Pentagon.
Alligevel viser forløbet, som forsvarsministeriets egen undersøgelse har kortlagt, at de første Trump-støtter brød ind i bygningen omkring klokken 14.
Derefter fulgte horden af vrede demonstranter, som løb ad de bonede marmorgulve og krævede død over både Pence og Pelosi.
Dokumentet viser, at sikkerhedsberedskabet allerede på dette tidspunkt var steget, mens de demokratisk valgte flygtede i sikkerhed, og oprørene indtog deres kontorer og endevendte deres skuffer, men der blev ikke sendt yderligere styrker til The Capitol.
De fortrolige optegnelser afslører, hvordan et panisk opkald fra en kongresvagt omsider fik situationens alvor til at gå op for folkene i Pentagon.
Først en time efter, at demonstranterne var trængt ind i kongressen, gav hærminister Ryan McCarthy en mundtlig tilkendegivelse af, at nationalgarden skulle sættes ind.
Men de tropper, der var i nærheden, var kun forberedt på at dirigere trafikken. Forsvarets ledere pointerede, at det ikke var forsvarligt at sætte dem ind i en krisesituation som denne, og tøvede med at sætte dem ind.
Omkring klokken halv fire sendte forsvarsministeriet sikkerhedsstyrker ud for at bevogte de private boliger, hvor forsvarets top bor.
Endnu var der ikke sendt en eneste styrke til kongressen.
Klokken 16.17 reagerede Donald Trump endelig på presset og bad på Twitter sine tilhængere om at gå hjem i fred.
Først omkring klokken halv fem havde militæret en plan for at sende nationalgarden ind.
Ifølge tidslinjen fra Pentagon ringede både Pelosi og Schumer igen til forsvarschefen og lederne i Pentagon omkring klokken 16.40.
Nancy Pelosi havde ifølge en talsmand en længere samtale med forsvarsministeriets ledere og anklagede dem for at have håndteret opstanden dårligt. Hun skal også have antydet, at forsvarstoppen var på oprørernes side.
Først 17.20 begyndte de første soldater at ankomme til The Capitol.
De begyndte at rydde regeringsbygningen, men få – næsten ingen – blev anholdt, skriver AP.
Omkring klokken 20 6. januar blev kongresbygningen igen erklæret sikker.