Torsdag var en skæbnesvanger dag i Hollywood.
En tragisk ulykke kostede den 42-årige kvindelige filmfotograf, Halyna Hutchins livet.
Det skete under optagelserne af westernfilmen 'Rust', hvor skuespiller Alec Baldwin affyrrede en rekvisit-pistol.
Også instruktør Joel Souza blev ramt i skulderen under den tragiske hændelse. Nu taler han første gang efter ulykken, det skriver Sky News.
Joel Souza fortæller, at han er berørt over tabet af sin ven og kollega, Halyna Hutchins.
»Mine tanker er hos hendes familie i denne svære tid. Jeg er ydmyg og taknemmelig over den hengivenhed, vi har modtaget fra vores film-fællesskab, befolkningen i Santa Fe og de hundredevis af fremmede, der har rakt hånden ud til os. Det vil helt sikkert hjælpe mig i min bedring,« siger Joel Souza.
Han beskriver den nu afdøde Halyna Hutchins som utrolig talentfuld, livlig og venlig – og som en kollega, der altid pressede ham til at blive den bedste udgave af sig selv.
Joel Souza blev efter ulykken sendt på hospitalet, men er efterfølgende kommet hjem igen.
Efter ulykken er det fra anonymer kilder kommet frem, at der på samme filmset tidligere havde været lignende ulykker med rekvisit-pistoler.
Alec Baldwin, der affyrede skuddet, er med til at producere filmen og spiller samtidig hovedrollen.
Retsdokumenter fra domstolen i Santa Fe viser, at Alec Baldwin var udvidende om, at rekvisit-pistolen kunne dræbe.
Den assisterende instruktør, der overrakte Alec Baldwin rekvisit-pistolen, var eftersigende heller ikke opmærksom på, at pistolen var ladt med en skarp patron.