Mindst syv dræbte og mange savnede efter voldsom oversvømmelse i Sydspanien. Ingen af dem er danske, oplyser Udenrigsministeriet.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Omkring 30-50.000 danskere bor fast på den populære Solkysten i Sydspanien, der fredag blev invaderet af så massive vandmasser, at 600 blev evakueret og mindst otte mistede livet, mens flere fortsat er savnede

Udenrigsministeriet oplyser, at der indtil videre hverken er meldt om savnede eller omkomne danskere i området.

- Vi har haft kontakt med en dansk familie, som i øjeblikket opholder sig dernede. Trods de kaotiske omstændigheder er de ved rimelig godt mod, oplyser vagthavende ved Udenrigsministeriet.

- Efter vores oplysninger er det er holdt op med at regne dernede nu, og forsikringsselskaberne tager over herfra. De er i fuld gang. Også konsulaterne i Malaga og Madrid er på sagen, siger vagthavende.

Hvor mange danskere, der i øjeblikket opholder sig på ferie i området, er der endnu ikke overblik over.

- Det har vi slet ikke fået noget at vide om. Men hvis nogen var kommet til skade eller omkommet, havde vi fået det at vide, siger han.

Opholder man sig i et af de oversvømmede områder, skal man ifølge Udenrigsministeriet holde sig orienteret via de lokale myndigheder og kontakte sit forsikringsselskab.