Den galoperende inflation rammer alt og alle nådesløst.

Det kan milliardærfamilien bag den amerikanske discountkæde Walmart konstatere, da de tirsdag kunne konstatere, at markedet tog et ordentligt indhug i deres formue. Det skriver Bloomberg.

Her mistede de 11,4 milliarder dollar. Det svarer til knap 84 milliarder kroner.

Forbrugerne i USA har ændret deres forbrugeradfærd efter den stigende inflation. Inflationen er i USA på 9,1 procent sammenlignet med samme tid i juli 2021.

For to måneder siden meldte discountkæden ud, at indtjeningen pr. aktie ville falde med 1,0 procent.

Men der tog de tilsyneladende grueligt fejl.

Men Walmart har nu meldt ud, at de nedjusterer forventningerne til deres profit.

Det har gjort, at aktieprisen er faldet med 7,6 procent. Og det tal kan stige til 13 procent.

Men helt ondt skal man måske ikke have af dem. For børnene, svigerdatteren og et barnebarn af den nu afdøde stifter Sam Walton ejer knap halvdelen af virksomheden.

Og de har en samlet formue på omkring 1.460 milliarder kroner.

Walmart har siden stiftelsen i 1962 og åbningen af første butik i Arkansas vokset sig til verdens største dagligvarekæde.