Elon Musk overtog Twitter for knap et år siden.
Siden da har verdens rigeste mand stået bag store ændringer på det sociale medie, som nu har skiftet navn til X.
Og det er muligt, at X vil mislykkes.
Sådan lyder det fra Elon Musk selv efter, at en fejl på platformen har fjernet alle fotos, der er publiceret før december 2014.
Det skriver britiske The Guardian.
»Den triste sandhed er, at der ikke er nogen store 'sociale netværk' lige nu. Vi kan mislykkes, som så mange har forudsagt, men vi vil gøre vores bedste,« har Elon Musk X'et ifølge mediet.
Flere brugere bemærkede fejlen, hvor teknologen Tom Coates var blandt dem, der påpegede det.
Coates omtalte fejlen som 'episk hærværk af Musk' og foreslog, at det kunne være en omkostningsbesparende øvelse.
Flere yderst populære og ikoniske billeder var også røget i svinget.
Ellen DeGeneres' berømte Oscar-selfie fra 2014 blev også fjernet, men senere genoprettet.
Billedet blev platformens mest retweetede billede nogensinde, med mere end to millioner delinger på platformen.
Den tidligere amerikanske præsident Barack Obamas virale tweet efter hans valgsejr i 2012 forblev upåvirket.
Nogle brugere spekulerede i, at fejlen var forårsaget af et forsøg på at spare omkostninger på lagringsdata, mens andre tilskrev det til ændringer foretaget på platformen i 2016.
Fejlen kom efter rapporter i sidste uge, der antydede, at adgangen var blevet bremset fra X til andre sociale medier, herunder Meta-platformene Facebook, Threads og Instagram.