Med et rasende vanvid strålende ud af øjnene siger Jevgenij Prigozjin fredag på en video, at han vil trække sin hær af lejesoldater ud af sønderbombede Bakhmut, fordi Kreml ikke forsyner Wagnergruppen med ammunition.
Han viser sine døde lejesoldater frem for kameraet, mens han raser mod topfolkene i Kreml, hvis børn han beskylder for at gå på dyre natklubber, mens hans soldater falder som fluer.
Betyder det, at Bakhmut i det østlige Ukraine er ved at blive genvundet af Ukraine efter måneders blodig kamp, som har kostet tusindvis af døde på begge sider?
Ikke nødvendigvis. For samtidig med Prigozhins udmelding, lyder det fra Ukraines viceforsvarsminister Hanna Maliar, at den russiske hær er ved at flytte soldater til netop Bakhmut.
B.T.s internationale korrespondent vurderer, at begge dele kan være sande, selvom man skal tage alt, der kommer fra Rusland, med et stort gran salt.
»De her udfald fra Prigozjin vidner om, hvor presset Wagnergruppen er. Prigozjin har tabt tusinder af soldater i Bakhmut, og de står nu – ifølge Prigozjin – uden ammunition og uden udsigt til at få det,« siger Jakob Illeborg.
Han tilføjer, at hele den russiske hær er underlagt rationering af ammunition for at holde sig klar til at forsvare sig mod den bebudede ukrainske forårsoffensiv, som snarere bliver en sommeroffensiv.
»Wagnergruppen står ikke forrest i køen, når der udleveres patroner fra den russiske hær. Snarere tværtimod,« siger Jakob Illeborg.
Prigozjin har i flere måneder været i infight med den russiske stabschef og forsvarsminister, og nu tyder meget ifølge Jakob Illeborg på, at Prigozjin har trukket det korteste strå.
»Han er for vild og rabiat, mens den russiske hær er struktureret og hierarkisk. De vil på sigt ikke finde sig i hans provokationer. Så det er ikke umuligt, at russerne er på vej ind i Bakhmut med dygtigere soldater og mere materiel, samtidig med at Wagnergruppen er på vej ud.«
Alt andet lige gavner det ikke Prigozjin, at han lægger sig ud med toppen i Kreml, pointerer Jakob Illeborg.
»Med de her vanvidsudmeldinger har han udspillet sin politiske rolle i Rusland. Det er svært at se, hvad han vil opnå, for det plejer at gå dem ilde, som lægger sig ud med toppen i Kreml. Det er en farlig udmelding fra hans side, og han lever livet farligt.«
Jakob Illeborg kommer dog med denne vigtige tilføjelse.
»Men det kan også være, at det hele er bluff. De næste dag må vise, hvad der rent faktisk sker i Bakhmut.«