De første valgsteder begynder én efter én at lukke, og de første exitpolls er tikket ind.

Og det er »ikke god læsning« for Demokraterne, hvis man spørger Jakob Illeborg – B.T.s internationale korrespondent – der i øjeblikket befinder sig i delstaten Florida i USA.

»Der er en massiv vrede over, hvor landet er på vej hen,« fortæller han.

Ifølge CNN's målinger lyder det blandt andet, at 7 ud af 10 vælgere er utilfredse eller decideret vrede over, hvordan tingene er i USA.

B.T.s internationale korrespondent, Jakob Illeborg, befinder sig i øjeblikket i USA, hvor han følger midtvejsvalget helt tæt.
B.T.s internationale korrespondent, Jakob Illeborg, befinder sig i øjeblikket i USA, hvor han følger midtvejsvalget helt tæt.
Vis mere

Omkring halvdelen mener, at Biden skader landet og er direkte modstandere af ham som præsident.

»Hvis det her bare tilnærmelsesvis er et udtryk for det, vi kommer til at se i aften, så skal Demokraterne holde sig for øjnene nu,« fortæller Jakob Illeborg.

Han understreger i den forbindelse også, at der i øjeblikket bliver gjort klar til valgfest i Miami.

»De (republikanerne red.) er overbeviste om, at der venter en stor aften. Ikke bare her i Miami, men på landsplan,« fortæller han.

B.T. i USA. Foto: Jakob Illeborg
B.T. i USA. Foto: Jakob Illeborg
Vis mere

I målingen lyder det desuden, at det er inflationen, der er øverst på bekymringslisten.

Du kan følge B.T.s livedækning af midtvejsvalget her.