Da Antony Blinken onsdag formiddag satte sin fødder på landingsbanen i Boryspil-lufthaven i Kiev rakte han sit knyttede næve frem.
Samme gestus gjorde den ukrainske udenrigsminister Dmytro Senik, der tog imod.
Den venskabelige hilsen markerede samtidigt startskuddet til tre dages anderledes kontant diplomati for den amerikanske udenrigsminister. Han er taget på en lynrundtur for at forhindre den truende konflikt i Ukraine, hvor russiske tropper i titusindvis gradvist nærmest har omringet den meget mindre nabo.
Klimakset er fredagens møde med den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov.
»Begivenhederne i de seneste dage peger på en eller anden form for russisk handling. Det kommer man ikke udenom. Der er slet ikke noget, der er tøet op, og det hele er bare frosset mere og mere til,« siger B.T. internationale korrespondent Jakob Illeborg:
»Men siden de gør sig umage, er det vel fordi, der stadig er håb forude.«
Retorikken har ellers været lige så skarpladt som geværerne hos de kampklare tropper på begge sider af den ukrainske og russiske grænse.
Umiddelbart inden sin afrejse understregede Antony Blinken over for Pod Save America, hvorfor det er vigtigt at stoppe Rusland fra eventuelt at invadere Ukraine og annektere en del af landet.
»Hvis vi lader det gå ustraffet hen, vil vi åbne en Pandoras æske, hvor andre lande i verden vil gøre det samme som Rusland: Det er en opskrift på konflikter. Det en opskrift på kaos. Det er en opskrift på menneskers lidelse og det er en opskrift på at underminere demokratiet,« sagde han.
Sergej Lavrov understregede omvendt tirsdag efter et møde med den tyske udenrigsminister, Annalena Baerbock, at ingen skal blande sig i, hvor de russiske tropper befinder sig.
»Vi kan ikke acceptere krav, der vedrører vores egne væbnede styrker på vores eget territorium. Vi truer ikke nogen, men vi hører trusler mod os,« sagde han.
Jakob Illeborg har bidt mærke i de hårde ord.
»Retorikken og den gensidige mangel på forståelse er skræmmende. Derfor må man også håbe på, at den garvede Lavrov og den bredt respekterede Blinken på en eller anden måde kan skyde bolden til hjørne. Så alle kan tænke sig lidt om, og så Rusland ikke ender med at invadere Ukraine. Det må være håbet,« siger han om de kommende dage med fokus på diplomatiske samtaler frem for militær aggression:
»De har gang i et skakspil, hvor hverken Rusland eller Vesten i virkeligheden står til at vinde, og derfor er en krig ikke nødvendigvis i nogens interesse. Det er derfor, man nu gør et diplomatisk forsøg, og man skal ikke udelukke, at der kan komme noget ud af det af den grund.«
Her er kunsten så alligevel at få alle til at ligne vindere.
På den ene side skal Rusland og præsident Vladimir Putin i bund og grund stadig fremstå stærk, selv om det ikke skulle blive til en militær konfrontation.
»Og den stærke mand slår altså andre. Han har brug for at gøre noget, der får folk til at føle: 'Vi er stadig Rusland, og de er bange for os.' Det er også med i ligningen. Vil en diplomatisk løsning blive opfattet som en sejr i Rusland, hvor Putin er tydelig tilhænger af den gode gamle sovjetrussiske verdensopdeling, og hvor man også gerne vil markere 'bufferzonen' til Europa i et Ukraine, der har søgt mod Vesten?« siger Jakob Illeborg.
På den anden side skal den vestlige alliance også fremstå som handlekraftig oven på et væld at trusler om sanktioner og reaktioner mod Rusland.
»Derfor har russerne også mulighed for at udstille Vestens impotens i forhold til at svare kontant tilbage: For hvad gør vi med russerne, når de mere end rasler med sablen? Det havde vi ikke noget svar på i '14 (da Rusland overtog Krim-halvøen fra Ukraine, red.), og spørgsmålet er, om vi har det nu? Derfor skal Vesten også helst kunne sige: 'Vi gjorde det rigtige – de har forstået, at der ville være konsekvenser, og dem frygtede de,'« siger Jakob Illeborg:
»Begge sider af historien skal kunne fortælles bagefter.«
