Ovenfor ses det første møde mellem Donald Trump og Angela Merkel den 17. marts i år. Billederne er fra Det Ovale Kontor i Det Hvide Hus. Og det var her, at den akavede situation, som blev beskrevet i adskillige store medier, opstod.

17. marts mødtes to af verdens mest magtfulde personer i Det Hvide Hus, da Angela Merkel, Tysklands kansler, og Donald Trump, USAs præsident, skulle hilse på hinanden første gang. Men det var ikke politik, som blev det store samtaleemne på sociale medier og alverdens aviser. Det var i stedet et håndtryk - eller manglen på samme.

For da den amerikanske præsident og den tyske kansler sad i Det Ovale Kontor i Det Hvide Hus med pressen foran sig, så opstod der en meget akavet situation.

Da journalisterne i lokalet bad de to magtfulde mennesker om at give hinanden hånden, så der kunne blive taget billeder af det, så fortrak Donald Trump ikke en mine. Han nægtede tilsyneladende. Det spekulerede mange medier i hvert fald i efterfølgende.

Det efterhånden famøse øjeblik, hvor det virkede til, at Trump ikke ville give Merkel hånden.
Det efterhånden famøse øjeblik, hvor det virkede til, at Trump ikke ville give Merkel hånden. Foto: PAT BENIC / POOL
Vis mere

Men nægtede Donald Trump i virkeligheden at give Angela Merkel hånden? Eller hvorfor opstod situationen? Det svar giver Donald Trump nu til AP.

For i et længere interview med nyhedsbureauet fortæller den amerikanske præsident, at hans forhold til den tyske kansler faktisk er et af de bedste forhold, han har.

»Det er faktisk meget sjovt: En af de bedste kemier, jeg har, er med den tyske kansler, Merkel,« siger Trump.

Og da han bliver spurgt af journalisten, om han virkelig mener det seriøst, så bekræfter han det.

Donald Trump opfattede heller ikke nogen akavet situation, da han sad ved siden af Angela Merkel.

»Jeg gætter på at nogen råbte: ’Giv hende hånden, giv hende hånden’. Men jeg hørte det ikke. Jeg havde også allerede givet hende hånden fire gange. Vi havde jo været sammen i lang tid,« siger Donald Trump.

Her giver Donald Trump og Angela Merkel hinanden hånden ved deres første møde. Billedet er ikke fra den akavede situation i Det Ovale Kontor
Her giver Donald Trump og Angela Merkel hinanden hånden ved deres første møde. Billedet er ikke fra den akavede situation i Det Ovale Kontor Foto: CLEMENS BILAN
Vis mere

Her giver Donald Trump og Angela Merkel hinanden hånden ved deres første møde. Billedet er ikke fra den akavede situation i Det Ovale Kontor
Her giver Donald Trump og Angela Merkel hinanden hånden ved deres første møde. Billedet er ikke fra den akavede situation i Det Ovale Kontor Foto: SAUL LOEB
Vis mere

Forud for mødet, der havde Donald Trump dog været skeptisk overfor Angela Merkel. Han havde ikke forventet, at kemien de to imellem ville være god.

»Nej, det forventede jeg ikke (en god kemi red.), fordi vi har nogle meget forskellige syn på NATO-betalingerne og immigrations-politikken. Men vores kemi var helt utrolig god, og folk giver mig kredit for at have en god kemi med alle lederne (statsledere fra forskellige lande, red.),« sagde Trump.

På de to lederes første møde den 17. marts talte de blandt andet om NATO-bidraget, flygtninge og handel.