Han er en brutal statsleder, er forhadt i den vestlige verden og startede en europæisk krig, da han natten til torsdag indledte et angreb på Ukraine.
Men hvordan gik det til, at en dreng, der voksede op i en baggård i det daværende Leningrad, blev til en af verdens mest magtfulde mænd? Og hvorfor er det netop nu, at Putin går i krig?
»Til alle, som kunne overveje at blande sig udefra: Hvis I gør det, vil I blive mødt med konsekvenser, der er større end noget, I før har stået over for.«
Så klar var truslen fra Ruslands 69-årige præsident Vladimir Putin torsdag – få timer efter at han havde indledt en invasion af Ukraine.
I mere end 20 år har Putin siddet tungt på magten i Rusland. I to perioder som præsident og indimellem som premierminister. Han har gennem tiden gjort mange ting, som ikke har været populære i Vesten. Han har dog næppe nogensinde gjort sig mere upopulær end nu.
Putins had til Vesten er ikke nyt: Men det er eskaleret de seneste år. Det forklarer Charlotte Flindt Pedersen, direktør i Det Udenrigspolitiske Selskab og ekspert i russiske forhold.
»Man plejer at sige, at først var Rusland og også Putin en strategisk partner for Vesten. Det var et måske ikke særlig rart strategisk partnerskab, men det var en strategisk partner. Men så ændrede det sig i 2007,« siger hun og forklarer, hvordan Vesten op gennem begyndelsen af 00erne så gennem fingre med flere af de ting, som skete i Rusland – som for eksempel krigen mod Tjetjenien og lukningen af flere kritiske medier.
»Til gengæld var der ro på bagsmækken, og økonomien blev bedre og bedre, og levestandarden steg,« fortæller hun.
Efter Putin gik af som præsident i 2008, forandrede tingene sig. Hans had til Vesten voksede, og da han genvandt magten i 2012, blev forholdet meget anstrengt.
For at forstå Putins handlinger må man vende blikket mod hans opvækst.
Det var i det daværende Leningrad (nuværende Skt. Petersborg) den 7. oktober 1952, at Vladimir Putin kom til verden. Han voksede op alene hos sine forældre, hvor den lille familie boede i et værelse i en lejlighed i en baggård i den russiske millionby, der var voldsomt hærget efter anden verdenskrig.
»Vi levede simpelt. Kålsuppe, koteletter, pandekager og om søndagen og på helligdagene bagte min mor meget lækre fyldte pirogger med kål, kød og ris samt ostetærter,« har Putin selv fortalt om sin barndom på sin hjemmeside.
I skolen var Putin ikke særlig flittig, men har beskrevet sig selv som lidt af en bølle. Som ung begyndte han at drømme om at blive spion.
Dengang var Sovjetunionen en stormagt. Den kun 16-årige Putin valsede ind på KGBs hovedkvarter i Leningrad, men blev afvist. I stedet blev han henvist til at læse jura, og hvis han var dygtig nok, ville KGB selv tage kontakt til ham.
Efter fire år på studiet blev Putin kontaktet af KGB. Han startede som agent – først i Leningrad, så i Moskva, og dernæst i tyske Dresden. Putin var på det tidspunkt nygift og tog sin kone, Aeroflot-stewardessen Ljudmila, med. Familien blev udvidet med døtrene Maria og Jekaterina, men efter murens fald og DDR-statens kollaps i 1990 vendte familien Putin hjem til Leningrad.
Og så begyndte Putins hastige opstigen til toppolitiker – en opstigen, der på under ti år gjorde ham til en af verdens mægtigste mænd.
Det var i tiden som KGB-officer, at Putin formentlig fik cementeret sit had til Vesten.
»Efter min mening har han hele tiden været kritisk over for Vesten. For det ligger i hans opdragelse at være det. Det har, tror jeg, at gøre med en grad af underlegenhedsfølelse,« siger Charlotte Flindt Pedersen.
Den tidligere korrespondent for Danmarks Radio i det daværende Sovjetunionen og i det nye Rusland for TV 2 Samuel Rachlin har samme opfattelse:
»I begyndelsen, da George Bush var USAs præsident, virkede det, som om Putin var interesseret i et forhold til Vesten, som også hans forgængere havde været det. Men efterhånden blev det mere til forbitrelse og forurettelse – især fordi han følte, at det der med afslutningen af den kolde krig, det var en vestlig opfindelse,« siger han.
Da Putin overtog magten i 2000, var Rusland et fattigt land, der havde kæmpet med økonomien efter murens fald.
»Han var meget bitter over, at det Rusland, som han var vokset op med og stolt af – nemlig Sovjetunionen, som var en global stormagt, der var respekteret og frygtet – var kollapset. Ansvaret for det har han udelukkende placeret på Vestens side« siger Rachlin.
Samuel Rachlin var til et foredrag med Putin, kort efter at han var blevet præsident. Der fremstod Putin som en mand, der omfavnede demokratiet.
»Men det var en enlig svale, for da han først begyndte at rulle sig ud som præsident, så begyndte han at gå til angreb på alle de kritiske medier og lukke dem ned og lade andre loyale foretagender overtage dem. Og så startede han en helt nådesløs krig mod Tjetjenien, sendte 100.000 mand afsted og jævnede Tjetjeniens hovedstad med jorden.«
»Han levede op til alle mine værste forventninger fra begyndelsen. Og det var meget, meget umiskendeligt. Det var tydeligt, hvad vej han trak,« siger Rachlin, der dog tilføjer, at Putin dengang ikke virkede lige så aggressiv og intimiderende, som han kan virke i dag:
»Han var meget mere nedtonet. Han var ikke let at læse. Men det er sådan en typisk KGB-mands attitude. Men han havde bestemt en meget mildere og blidere og smilende aura og karma, end han har i dag, hvor han virkelig ser meget bister og sammenbidt ud og nærmest er en karikatur på en slem russer,« siger han.
Både Charlotte Flindt Pedersen og Samuel Rachlin er enige i, at Putins motiv for krigen mod Ukraine er at genskabe Rusland som en stor og stærk stormagt.
»Jeg tror, det handler om, hvad hans eftermæle skal være. Ligesom Trump ville ‘Make America Great Again’, så vil Putin ‘Make Russia Great Again’. Hvis han kan gøre Rusland stort igen, så vil han være ‘naturlig’ til at fortsætte som præsident efter det næste valg,« siger Flindt Pedersen og tilføjer, at timingen dog også er nøje planlagt.
»Grunden til, at han gør det nu, er, at han har økonomien til at gøre det. Han har olie og militær,« siger hun og tilføjer, at Putin også føler, at han ikke kan stole på Vesten.
