Den økonomiske krise ulmer i Grækenland, og på søndag skal grækerne til stemmeurnerne. For skal Grækenland sige ja eller nej til de krav, som det overbelånte lands kreditorer stiller?

Svaret kommer søndag, og ifølge to økonomer er det værste udfald klar: At et nej fører til en statsbankerot, og at Grækenland forlader eurozonen.

Læs også:

Tvinges Grækenland ud i et euro-exit, vil den politiske situation i Grækenland komme ud af kontrol.

»Så vil det for alvor blive slemt«, lyder det fra Helge Pedersen, cheføkonom hos Nordea.

Politisk uro betyder stor økonomisk uro. Dog tyder meget på, at uroen ikke bliver så stor, som tidligere frygtet. Den voksende krise i Grækenland har nemlig givet landene omkring – herunder Danmark – mulighed for at forberede sig på en græsk konkurs, forklarer cheføkonom hos Danske Bank, Steen Bocian.

»Der er ikke mange danskere, der har aktier i Grækenland. Vi har stort set ikke nogen handel med Grækenland, men har fået afskærmet os. Vi tager stort set ikke længere på ferie i Grækenland, og vi har ikke meget med landet at gøre«, siger han.

Læs også:

Træder Grækenland ud af euroen vil det derfor være de indirekte effekter, som man som dansker skal være nervøs for. Og i værste fald kan det ende med at påvirke beskæftigelsen. Den store økonomiske og politiske usikkerhed vil skræmme investorerne væk, og det vil ramme væksten.

»Den finansielle krise, der kan komme i kølvandet, kan vi ikke skærme os imod. Hvis den økonomiske fremgang i Europa går i stå, vil den danske økonomi også gå i stå«, siger Steen Bocian.

Læs også:

Begge økonomer understreger dog, at man højst sandsynlig ikke vil se en dramatisk effekt i Danmark. Man skal et - stykke ned ad vejen, før det vil ske -.