Husker du den lille, glade flygtningepige, der sidder og leger med en dansk politibetjent på en sønderjysk motorvej. Så er du ikke den eneste, for billedet gik verden rundt.

Nu har den svenske avis Aftonbladet fundet frem til pigen, som sammen med sin familie torsdag nåede frem til hendes morbrors lejlighed i den svenske by Skellefteå.

Noor Al-Saedi hedder hun. Hun er seks år gammel og slet ikke fra Syrien, som alle antog. Hun er fra Irak, men er bestemt glad for at være kommet væk dér fra.

»I Irak var der mange bomber. Der ville jeg ikke være,« fortæller hun til aftonbladet.se.

Hendes far fortæller til avisens reporter, at de mødte betjenten, da familien sammen med en masse andre flygtninge blev samlet i en sportshal i Frøslev. Da de fik lov at forlade hallen, gik de videre på motorvejen under eskorte af danske betjente.

»Han var en flink mand. Han gik 25 kilometer sammen med os, 7-8 timer tog det,« fortæller den 35-årige Araf Al-Saedi.

Se også: Rødglødende på Facebook: Kendt komiker forsøger at forklare sin datter om flygtninge

Også Noor var glad for at møde den danske betjent. Hun elsker at spille mheibes - et spil, hvor du skal gemme en ring i hænderne og modstanderen gætte den rigtige hånd. Spillet er populært blandt alle børn under Ramadanen, og det var dét spil, hun spillede med betjenten på motorvejen:

»Han var flink. Jeg vil gerne sige tak for at han legede med mig,« fortæller 6-årige Noor til Aftonbladets reporter.

»Han er en god mand.«

done

Noor og hendes familie er flygtet over Middelhavet i en 7,5 meter lang gummibåd med 47 mennesker.

Turen kostede 1.200 dollars, omkring 8.000 kroner, for Noor Al-Saedis forældre og cirka det halve for Noor Al-Saedis på grund af hendes unge alder, fortæller familien.