Hunden er ikke altid menneskets bedste ven.

Det kan en husejer i Essex i England hvert fald skrive under på. Hendes hund har nemlig startet en brand med en hårtørrer.

Husejeren kom hjem og så hunden vente ved hoveddøren, fortæller det lokale brandvæsen, Essex Fire Service.

Da brandvæsenet efterfølgende ankom til huset, fik de hurtigt slukket branden og lokaliseret, at den startede i soveværelset.

Både hund og ejer endte begge i behandling for røgforgiftning.

Vagtchefen Gary Shinn siger til BBC, at husejeren var ude af huset, og da hun kom hjem, var huset fyldt med røg.

»Vi tror, at branden startede ved en hårtørrer, der var blevet efterladt i stikket på sengen,« fortæller han.

»Vi formoder, at hunden er hoppet op i sengen og derved tændte for hårtørreren, der til sidst fik antændt madrassen.«

Så husk at slukke på kontakten, afslutter vagtchefen.