Massemorderen Devin Patrick Kelley havde på forhånd truet sin kirkegående svigerfamilie via email. Men under massakren i søndags skød han på alt og alle. Og blandt de 26 dødsofre i kirken i Texas var en højgravid kvinde, flere børn imellem fem og ni år og præstens egen 14-årige datter, Annabelle.

»Hun var en skøn datter. Og et smukt ungt menneske,« siger Frank Pomeroy, der er fast præst i First Baptist Church i den lille flække, Sutherland Springs 50 kilometer sydøst for San Antonio, Texas.

Brooke på seks år var et af de yngste ofre under kirke-massakren i Texas.
Brooke på seks år var et af de yngste ofre under kirke-massakren i Texas.
Vis mere

Stik imod sædvane holdt Frank Pomeroy fri i søndags. Men som sædvanligt var hans adopterede datter, Annabelle (14) på sin faste plads på anden række i kirken. Og hvis Devin Kelley ikke havde afbrudt gudstjenesten med sine dødbringende maskingeværsalver, så ville Annabelle Pomeroy have styret sin lille efter-kirke klub, hvor hun sammen med de mindre børn ville tegne scenerier fra Biblen.

»Hun ønskede bare at gøre sine far stolt. Og det var både jeg om min kone,« fortæller Pastor Frank Pomeroy til New York Times.

Og Annabelle var ikke det eneste barn, der blev offer for massemorder Devin Patrick Kelleys kugleregn.

8-årige Emily Garza (th) blev dræbt. Hendes 9-årige søster Rihanna overlevede massakren i Texas.
8-årige Emily Garza (th) blev dræbt. Hendes 9-årige søster Rihanna overlevede massakren i Texas. Foto: Facebook
Vis mere

Da skyderiet begyndte søndag formiddag klokken 11:20 lokal tid gik Devin Kelley ifølge flere øjenvidner således tilsyneladende systematisk op ad kirkegulvet. Og han skød på både mænd, kvinder og børn.

Én familie mistede ifølge avisen The Daily Mail ikke færre end otte medlemmer. fordelt over tre generationer Og blandt de dræbte er også søstrene Brooke og Emily Grazy på henholdsvis seks og otte år.

Deres storesøster Rihanna, der nåede at gemme sig under én af kirkebænkene, fik skudt brillerne af og blev let såret.

Sørgende ved First Baptist Church i Sutherland Springs, Texas.  
Sørgende ved First Baptist Church i Sutherland Springs, Texas.   Foto: MARK RALSTON
Vis mere

Blandt de dræbte er også afløser-præsten Bryan Holcolmbe, hans kone Karla og deres svigerdatter, der var gravid i ottende måned. En kilde fortæller avisen Houston Chronicle, at massakres yngste offer var bare ét år gammel. Men det er endnu ikke blevet bekræftet af politiet, der fik deres livs chok, da de inspicerede gerningsstedet.

»Det var som at gå igennem portene til helvede,« siger en anonym politimand således til CNN.

»Mænd, kvinder, børn, babyer og teenagere alle døde. Og flere af dem så hårdt tilredt, at de nærmest er uigenkendelige.«

Efter massakren forsøgte gerningsmanden at stikke af. Men allerede uden for kirken han blev skudt og såret af en bevæbnet borger. Siden fulgte en biljagt. Og efter han mistede herredømmet over sin bil og kirke ud på en mark, tog Devin Patrick Kelley ifølge politiet sit eget liv.«

Annabelle Pomeroy (præstens datter) blev kun 14 år gammel.
Annabelle Pomeroy (præstens datter) blev kun 14 år gammel. Foto: Instagram
Vis mere