En flypassager fik et chok, da hun pludselig så flere mystiske fotos dukke frem på sin iCloud-konto. Specielt da hendes iPhone var blevet efterladt på et fly.

Hendes ven, Bobby Jonson, har på Twitter delt den mærkelige historie. Det skriver news.com.au.

Hans veninde havde mistet sin telefon, da hun forlod et American Airlines fly.

Mens hun var ved at stige af flyet, forsøgte hun at gå tilbage til sin plads for at hente telefonen, men hun fik af en stewardesse besked på at forsætte. Så skulle hun nok bringe telefonen til hende.

Imidlertid fik hun besked på, at stewardessen ikke kunne finde den.

Nogle dage senere begyndte noget meget specielt at ske - der dukkede pludselig billeder op af en stewardesse på hendes iCloud.

Luftfartsselskabet svarede på den oprindelige tweet fra Bobby Jonson og spurgte, om hans veninde havde udfyldt et skema om forsvundne sager. Han svarede ja og forsatte:

»Det er temmeligt uacceptabelt, at hun får sådan et svar. Der bliver ikke taget noget ansvar eller holdt nogen ansvarlig for at stjæle hendes telefon.«

En talsmand for American Airlines fortæller news.com.au, at billederne ikke viser nogle af deres besætningsmedlemmer.

»Beskyldningen stammer fra den 24. december på American Airlines flyet 393 fra Dallas/Fort Worth til Mexico City. Fotoet i tweeten er ikke nogen person, som var ombord på flyet, eller arbejdede for os i Mexico City.«

Så hvem er den mystiske kvinde?