I klippet herover kan du se hvordan det gik til, da den unge 'sugarbaby' Sara-Kate skulle forsvare sin livsstil i det amerikanske talk-show 'Bethenny'. Det gik langt fra stille af sig.

Hun tager gerne imod dyre middage, gaver og penge. Til gengæld stiller hun sit selskab og seksuelle ydelser til rådighed. Og selvom det måske kan lyde sådan, så betragter hun ikke sig selv som prostitueret.

»Sex har aldrig været et krav eller en forventning, det er ligesom med alle andre forhold. Pengene er helt klart mere en gave end det er forretning,« fortæller 26-årige Sara-Kate til New York Times.

Hun bor til dagligt på Manhattan i den amerikanske storby, og den kvindelige studerende tjener til den høje husleje ved at date ældre rige mænd, mod betaling i form af penge eller gaver.

Den 26-årige studerende har flere års erfaring som ’sugarbaby’, og har angiveligt tjent mere end en halv million danske kroner på sine forhold med de ældre, rige mænd.

En erfaring som hun nu har valgt at dele ud af på 'Let’s Talk Sugar', et site der vejleder unge kvinder i, hvordan de bedst muligt lærer, hvordan man snor de ældre og rige mænd om ens lillefinger.

Sitet giver blandt andet gode råd til hvordan man finder en 'sugardaddy', og hvor mange 'lommepenge' man må bede dem om. Derudover er der også guides til kostplaner, så man kan holde en slank og attraktiv figur. Den nuværende takst for at tage med en ældre rigmand på date, ligger i øjeblikket på cirka på 3500 danske kroner.

Og Sara-Kate, der har i omegnen af 30 forhold som 'sugarbaby' på samvittigheden, deler gladeligt ud af sin erfaring.

»Undgå så vidt muligt at tale om penge, det er et kæmpe turnoff. Man skal aldrig gøre noget, som man ikke har lyst til. Husk at sørge for, at din 'sugardaddy' behandler dig som den prinsesse du er. Og husk at have det sjovt,« fortæller hun.

'Let’s Talk Sugar' er en udløber af sitet 'SeekingArrangement', hvor unge og håbefulde 'sugababes' kan komme i kontakt med de rige, ældre og selskabshungrede mænd. Og Sara-Kata er ikke et sekund i tvivl om, hvilken type 'sugardaddy' hun selv foretrækker.

»Det er bedst at date de gifte mænd. De har deres grænser, og for dem er natten jo nødt til at ende før eller siden,« fortæller hun.