I videoen herover kan du se, da Ksenia Sobtsjak 8. januar afleverede de lovpligtige 100.000 underskrifter til valgkommissionen for at kunne stille op.

Den russiske tv-vært, blogger og skuespiller Ksenia Sobtsjak fik tirsdag grønt lys til at stille op mod præsident Vladimir Putin. En spændende kandidat, vurderer dansk Ruslands-ekspert.

Mandag forbød de russiske myndigheder formelt oppositionslederen Alexy Navalny at stille op som pærsidentkandidat, men tirsdag blev det klart, at 36-årige Ksenia Sobtsjak får lov til at stille op ved præsidentvalget i næste måned.

Selv om Ksenia Sobtsjak er datter af Putins nu afdøde mentor, Anatoly Sobtsjak, har den selverklærede feminist, der kaldes det russiske svar på Paris Hilton, ikke lagt fingre imellem i sin kritik af landets eneherskende præsident. Herunder om blandt andet annekteringen af Krim, ægteskab mellem homoseksuelle og menneskerettigheder.

Ruslands-ekspert, lektor emiritus ved Københavns Universitet, Karsten Fledelius, kalder hende en 'karismatisk og rigtig spændende person'.

»Hun og hendes livsførelse er et billede på det moderne Rusland: Hun tilhører gruppen af yngre russere, der har frigjort sig fra kommunisttidens snærende bånd. Her kan man tydeligt mærke forskel på hende og de russere, der over 40. De føler og tænker simpelthen anderledes«, siger han.

»Jeg ville egentlig have troet, at regimet havde lagt hindringer i vejen. Det er rigtig godt, at hun får lov til at stille op, selv om hendes chancer næppe er store.«.

Det er der flere grunde til. For det første er der ingen tradition for kvindelige politikere i Rusland, og for det andet er det store flertal af den russiske befolkning meget bekymret for, hvad der sker den dag, Putin ikke længere har magten, fortæller Karsten Fledelius.

Han mener, at Sobtsjaks kandidatur måske kan skabe mere sammenhold i oppositionen, der har det svært i et land, hvor præsidenten sidder tungt på magten.

»Det er et af de helt store problemer i russisk politik, at oppositionen er så splittet. Det gør den svag,« siger han.

Det store spørgsmål er så, hvorfor man egentlig tillader hendes kandidatur. Det har Karsten Fledelius også et bud på.

»Hun skal formentlig bruges til at vise, at valget er demokratisk. Det kan gøre det lettere for Putin at blive genvalgt. Men der er for mig at se ingen tvivl om, at hun er den joker, der gør, at valget bliver morsommere.«

Valget finder sted 18. marts.

FILE - In this Saturday, Nov. 29, 2003 file photo, Russian President Vladimir Putin, left, speaks with Lyudmila Narusova, right, widow of former St. Petersburg mayor Anatoly Sobchak, and Sobchak's daughter Ksenia, as he visits the grave of Anatoly Sobchak at a cemetery in St. Petersburg, Russia. Sobchak, the daughter of Putin's late patron, the former mayor of St. Petersburg, rejects accusations of collusion with the Kremlin. (Sputnik, Government Pool Photo via AP, file)
FILE - In this Saturday, Nov. 29, 2003 file photo, Russian President Vladimir Putin, left, speaks with Lyudmila Narusova, right, widow of former St. Petersburg mayor Anatoly Sobchak, and Sobchak's daughter Ksenia, as he visits the grave of Anatoly Sobchak at a cemetery in St. Petersburg, Russia. Sobchak, the daughter of Putin's late patron, the former mayor of St. Petersburg, rejects accusations of collusion with the Kremlin. (Sputnik, Government Pool Photo via AP, file) Foto: AP/Ritzau Scanpix
Vis mere