Lyt til artiklen

En ung kvindes Facebook-opslag på sin mands 'væg' er de seneste dage gået viralt. Ikke på grund af hendes mildeste talt frække billede i opslaget, men derimod på grund af opslagets kommentarspor.

Det var formentlig ment som en 'gave' til manden, Tim, da Ashleigh lagde et billede af sig selv i bikini op på hans væg med teksten 'hacket af din sexede kone - elsker dig'.

Men i stedet er Facebook-opslaget endt med at gå viralt på grund kommentarsporet, hvor kvinden kommer med en - for Tim - ganske kedelig afsløring.

For i kommentarsporet til opslaget lød det pludselig fra en kvinde ved navn Jennifer, der tilsyneladende kender parret:

»Whore (luder, red.)«

Hvilket straks fik Ashleigh til at undre sig over den beskyldning. Men Jennifer havde tilsyneladende sine grunde og smed herefter bomben, der i den grad fik indflydelse på Ashleighs og Tims forhold.

»Du var din mand utro med din fætter, og nu poster du et halvnøgent billede på din mands væg. I er dysfunktionelle,« lød den chokerende afsløring fra Jennifer.

Og så var det, man skulle tro, at Asleigh straks ville benægte. Men hun er tilsyneladende en ærlig kvinde.

»Først og fremmest - han bad mig om at lægge billedet op på sin væg. Og ja, jeg var ham utro med min fætter,« lød svaret prompte fra Ashleig.

Herfra kunne Jennifer så udtrykke sin foragt over den måde, som Ashleigh havde behandlet Tim på, mens deres diskussion blev til en slags seværdighed på internettet, hvor adskillige andre blandede sig og 'taggede' deres venner.

Men her slutter historien ikke. For selv om Ashleighs indrømmelse kunne tyde på, at hende og Tim rent faktisk havde talt ud om hendes utroskab, så var det faktisk ikke tilfældet.

I en efterfølgende Facebook-opdatering skriver Tim.

»Jeg vil ikke lyve. Det her er rigtig hårdt at acceptere. Hun har forladt mig for at være sammen med sin fætter.«

Hele opslaget og korrespondancen er siden blevet delt på billedtjenesten Imgur, hvor bruger Beezlebubble har delt 75 såkaldte screenshots fra Facebook-opslagets kommentarfelt.