Houthi-oprørere har søndag stormet et FN-kontor i Yemens hovedstad, Sanaa, og tilbageholder en ansat i FN's fødevareprogram (WFP).
- WFP's kontorer i Sanaa blev gennemsøgt af lokale sikkerhedsstyrker, som har tilbageholdt en medarbejder. Der er meldinger om andre anholdelser af ansatte i andre områder, siger organisationen i en meddelelse til nyhedsbureauet AFP.
En sikkerhedskilde oplyser, at syv WFP-ansatte og tre andre FN-medarbejdere blev anholdt søndag efter razziaer mod deres kontorer.
Del: