Hotelkæden Marriot lukker og slukker i hele Rusland.

Det meddelte kæden 3. juni, som tidligere på året satte åbninger af kommende hoteller i Rusland på pause.

»De for nylig annoncerede restriktioner fra USA, Storbritannien og EU gør det umuligt for Marriott at fortsætte med at drive hoteller på det russiske marked,« skriver kæden, som har været på det russiske marked i 25 år.

»Vi har derfor besluttet af suspendere al drift i Marriott International i Rusland,« skriver de.

Vestens restriktioner kommer som reaktion på Ruslands invasion af Ukraine, som fortsat står på, og som har gjort, at en lang række virksomheder midlertidigt har stoppet sin drift i Rusland.

Marriott kalder det forestående arbejde med lukning for 'kompleks'.

Med lukningen slutter kæden sig til rækken af virksomheder som McDonald's og Starbucks, som trækker sig helt ud af Rusland.

Kæden meddeler, at de vil fokusere på at tage sig af sine russisk baserede medarbejdere og huser derudover ukrainske flygtninge i 85 af deres hoteller i lande omkring Ukraine.

Kæden med det genkendelige røde logo driver et af få femstjernede hoteller i Danmark og har i alt 713 ejendomme i Europa inklusiv Rusland.

Marriott har ikke røbet yderligere detaljer for, hvordan lukningen kommer til at forløbe.