Den unge australske kvinde Holly Butcher oplevede det, som de fleste frygter – at dø ung. Men inden hun døde, nåede hun at skrive et langt brev med råd om, hvad der er vigtigt i livet. De rørende råd er nu blevet til et viralt hit, skriver det australske medie News.
Hun lagde ikke skjul på, at det på ingen måde var noget, hun havde ønsket eller forventet. At dø i en ung alder.
Men den australske kvinde Holly Butcher blev ikke særlig gammel. Den 4. januar døde hun af kræft - den sjældne knoglekræft Ewing sarcoma - i en alder af 27 år.
Forinden havde hun lavet en aftale med sin familie om, at de efter hendes død skulle lægge et langt brev, som hun selv havde skrevet, op på hendes Facebook-side. Familien gjorde, som de havde lovet – og siden er Holly Butchers brev gået viralt.
I brevet - som der oftest er blevet skrevet på om natten, når Holly er kommet i tanke om et godt råd - øser den unge kvinde ud af sin livserfaring.
Hun beskriver, hvordan hun det seneste år, hvor hun er blevet tvunget til at se døden i øjnene, har fundet ud af, hvad der er vigtigt i livet. Og det er de råd, som hun giver videre til familie, venner og bekendte og alle andre, der læser med.
’Det er en mærkelig ting at forstå og acceptere sin egen dødelighed i en alder af 26 år,’ skriver hun blandt andet.
Hun fortæller også, hvordan hun altid har ønsket sig sin egen familie med børn og mange børn, og hvor smertefuldt det er, at den drøm aldrig går i opfyldelse.
’Dagene tikker forbi, og du forventer bare, at de vil blive ved med at komme – indtil det uventede sker. Jeg har altid forestillet mig at blive gammel, rynket og gråhåret – sandsynligvis forårsaget af den skønne familie (med mange børn), som jeg havde planer om at få sammen med mit livs kærlighed en dag. Jeg ønsker det så meget, at det gør ondt,' skriver hun og fortsætter:
'Men det dét, der er ved livet – det er skrøbeligt, værdifuldt og uforudsigeligt, og hver dag er en gave, ikke en given ret.'
Selv om Holly Bucher skriver i brevet, hvordan hun ikke ønsker at dø, og at hun gerne ville blive på jorden sammen med sin familie, så understreger hun også, at brevet ikke er tænkt for at skræmme folk for døden. I virkeligheden ønskede hun, at snak om døden ville være knap så tabubelagt.
Det var også den unge kvindes ønske, at folk ville værdsætte livet mere og holde op med at hænge sig så meget i detaljer.
'Jeg vil bare have folk til stoppe med at være så bekymrede omkring de små, meningsløse stresspunkter i livet og i stedet forsøge at huske, at vi alle deler samme skæbne til sidst, så gør, hvad du kan for at få din tid til at føles værdifuld og god og uden alt det ’lort'.’
Holly Butcher har flere konkrete råd til, hvad hun mener, at folk bør fokusere mere og mindre på.
Blandt andet mener hun, at folk skal tænke over, om det virkelig er værd at hidse sig op over problemer i trafikken eller en knækket negl, eller at ens baby har holdt én oppe hele natten.
Folk bør heller ikke gå så meget op i deres kroppe. I stedet skal de nyde en velfungerende krop, skriver den unge kvinde, der selv så sin krop visne til sidst.
Hun mener også, at man bør nyde noget god musik, noget frisk luft, være sammen med familien og gøre de ting, der gør en glad, uanset om det er at rejse eller spise et stykke kage.
'Og husk, at hvis noget gør dig ked af det, så har du magten til at ændre det – hvad enten det er på arbejdet eller i kærligheden eller noget andet. Hav modet til at skabe ændringer. Du ved ikke, hvor meget tid du har tilbage på denne jord, så spild den ikke på at være ulykkelig,' skriver den unge kvinde, der slutter sit brev med en opfordring til, at folk donerer blod. Hun modtog nemlig selv rigtig meget blod gennem det år, hvor hun var dødeligt syg.
