Judo har været på det olympiske program 16 gange. Men sportsgrenen gemmer på en frygtelig hemmelighed.

Human Rights Watch skriver nemlig, at der fra 1983 til 2016 er mindst 121 børn, der er døde som følge af judotræning i Japan.

Det skriver NRK.

I en pressemeddelelse med titlen 'Japan fejler med menneskerettigheder' skriver organisationen, at japanske børn i årtier er blevet brutalt slået og verbalt misbrugt for at vinde titler og medaljer i sportsgrenen.

Organisationen henviser til en rapport fra 2020, der bærer titlen 'Jeg er blevet slået så mange gange, at jeg har mistet antallet'. I den har organisationen interviewet 50 personer fra japansk sport.

Det er kun dødsfald på judoskoler, der er registreret.

Tallene er fra Japan Judo Accident Victims Association, som er en sammenslutning af forældre, der er gået sammen om at stoppe brugen af ​​vold i børns sport.

I Japan er judo en kæmpestor sportsgren, men i år har Danmark for første gang i 33 år en judokæmper med til OL. Det er Lærke Marie Olsen.

1964 var for første gang, at judo var på OL-programmet.