»Hvis du ryger, så skal du lade vær med at efterlade dine skod.«

En klar besked fra fotografen Karen Mason, og når man ser nærmere på hendes billeder, så forstår man præmissen.

Hun var nemlig ude at gå en tur på St. Pete-stranden i Florida, da hun så noget, der, som hun selv beskriver det, var meget hjerteskærende.

Det er nemlig et billede af en fugleforælder af arten amerikansk saksnæb, der er i gang med at fodre sin unge.

Men det er ikke mad, som ungen får. Det er et cigaretskod.

Karen Mason har også taget et billede, hvor fugleungen går med cigaretskoddet i sit næb.

»Mange fugle er nysgerrige omkring ting, så vi normalt kasserer, og de vil ofte undersøge det for at finde ud af, om noget af det er mad eller ikke,« siger en talsmand for fuglenes beskyttelse i England (RSPB) ifølge BBC.

»Desværre har denne forælder besluttet, at cigaretskoddet er noget, som kan bruges til at fodre ungen med.«

Cigaretter er noget af det, som tager længst tid for naturen at nedbryde, og derfor påpeger man, at det er så vigtigt at huske at fjerne det.

»Naturen har problemer med at vænne sig til de ting, som vi gør mod vores planet. Hvert år ser vi dyr fanget, skadet eller dræbt af menneskeskabte produkter. Vi ser endda skrald blive brugt til reder,« siger talsmanden.

»Desværre virker skrald harmløst for mange mennesker. I værste fald mener de, at det får et område til at se grimt ud. Men hjerteskærende billeder som disse afslører den sande indflydelse, som skrald har på vores vildt.«

Stranden ligger lige uden for Tampa i USA.