Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
Tragedie efter tragedie bliver i disse dage gravet frem fra murbrokkerne i Tyrkiet og Syrien.
En af dem er billedet af en far, der sidder i ruinerne, og holder sin døde datter i hånden.
Det er AFP-fotografen Adem Altan, der har taget billederne i den tyrkiske by Kahramanmaraş, der ligger tæt på det forfærdelig jordskælvs epicenter.
Faderen, Mesut Hancer, holder godt fast i sin 15-årige datter Irmak, der omkom i jordskælvet.
I ruinerne omkring parret fortsætter redningsfolk med at lede efter eventuelle overlevende og bjerge lig i et kapløb mod tiden.
Der meldes både kulde og vind på vej til det i forvejen hårdt plagede område.
I den tyrkiske by Kahramanmaraş er 941 bygninger styrtet sammen, oplyser Tyrkiets indenrigsminister Suleyman Soylu ifølge CNN.
Tirsdag eftermiddag er det samlede dødstal i Syrien og Tyrkiet steget til 5.261.