Telefonen, Adolf Hitler brugte til at overbringe dødsbefalinger, bliver nu sat på auktion for 100.000 dollars svarende til omkring 690.000 danske kr.

Det amerikansk auktionshus, Alexander Historical Auctions, skal stå for salget af Adolf Hitlers talerør, der har været opbevaret i en sikkerhedsboks. Der har den ligget siden, den blev hentet ud af den tyske førerbunker under 2. Verdenskrig, da krigen sluttede i april 1945.

Officer Ralph Rayner overtog telefonen efter den tyske kansler. Officeren hentede selv apparatet ud af bunkeren, kort efter Adolf Hitlers selvmord. Siden har officerens søn arvet den særlige souvenir.

»Min far så det ikke som et levn fra Hitlers storhedstid, men mere som en rest fra nedelaget - en slags  krigsbytte«, fortæller arvingen Ranulf Rayner til CNN.

Der er ingen tvivl om, at telefonen har tilhørt Hiter. Siemensmodellen bærer både det kendte nazilogo og har Adolf Hitlers navn indgraveret på bagsiden.

Her ses indgraveringen på Adolf Hitlers telefon.
Her ses indgraveringen på Adolf Hitlers telefon.
Vis mere

I de sidste to år af 2. Verdenskrig var det Hitlers primære talerør. Telefonen blev flittigt brugt til at sende befalinger om henrettelser fra nazi-lederen til hans næstkommanderende.

Auktionshuset, der står for salget af Adolf Hitlers blodrøde telefon, kalder apparatet  for 'et af de mest ødelæggende våben nogensinde.' Det skyldes, at befalingerne derfra sendte millioner af mennesker i døden. Trods dette faktum forventer auktionshuset alligevel en stor efterspørgsel, når den ryger i auktion i slutningen af februar.

Trods et startbud på 100.000 dollars forventer Alexander historical auctions, at telefonen bliver solgt for minimum 200.00 dollars svarende til omkring 1,4 millioner danske kroner. Auktionen starter den 19. februar på auktionhusets hjemmesiden.

Hitlers blodrøde telefon er nu til salg
Hitlers blodrøde telefon er nu til salg
Vis mere