Tysk politi går nu ind i en sag om en hyldest af Hitler ved Oktoberfesten. 

Det skriver Der Spiegel

Episoden fandt sted i weekenden i Zieschütz, der ligger i delstaten Sachsen.

En video, der er gået viralt på sociale medier, viser en gruppe mennesker, der hæver armen som en såkaldt Hitler-hilsen.

I ølteltet bliver samtidig spillet sangen 'Erika', som var en marchmelodi, som nazisterne ofte gjorde brug af.

Flere personer på videoen har tydeligvis hævet armene, mens alle i teltet nærmest har rejst sig til afspilningen af nazimarchen. 

Politiet i Sachsen har også set denne video.

»Vi har sikret videoen og sendt den til den rette afdeling i politiet,« skriver de på X.

Sangen 'Erika' er ikke forbudt, men det er Hitler-hilsenen til gengæld i Tyskland.

Matthias Braune er en af mændene bag Oktoberfesten i Zieschütz.

Han siger:

»Vi distancerer os helt klart fra den slags gæster. Vi vil kun fejre en hel normal Oktoberfest.«

Han bedyrer også, at der fremover ikke vil blive spillet den slags marchmusik i teltet.