Det er en rumrejse, der i den grad bliver historisk.

For første gang nogensinde er det ikke mange års trænede astronauter, der er med ombord på rumfærgen.

Denne gang er det civile borgere uden særlige forudsætninger.

SpaceX Inspiration4 Mission er titlen på den spektakulære rejse, der klokken 2.02 natten til torsdag dansk tid har sin begyndelse ved Kennedy Space Center i Florida, og som har sit mål næsten 600 kilometer væk fra jordens overflade.

Besætningsmedlemmerne på rumrejsen. Fra venstre: Chris Sembroski, Sian Proctor, Jared Isaacman og Hayley Arceneaux. Alle fire er civile borgere uden uddannelse og erfaring inden for rumbranchen. Klokken 2.02 natten til torsdag dansk tid tager de afsted på sit livs rejse.
Besætningsmedlemmerne på rumrejsen. Fra venstre: Chris Sembroski, Sian Proctor, Jared Isaacman og Hayley Arceneaux. Alle fire er civile borgere uden uddannelse og erfaring inden for rumbranchen. Klokken 2.02 natten til torsdag dansk tid tager de afsted på sit livs rejse. Foto: INSPIRATION4
Vis mere

Men hvordan kan det overhovedet lade sig gøre, at amatører kan sætte sig ind i en rumraket fuldkommen uvidende om rummet og raketter og være væk i en tre dages lang rumrejse, når sådan en rejse normalt kræver mange års uddannelse, forberedelse og erfaring?

Ved første indskydelse lyder det en anelse farligt, at fuldkommen uprøvede astronauter pludselig skal sidde alene i en rumraket 575 kilometer oppe i luften.

Men det er det langtfra, mener René Fléron, der er civilingeniør på DTU Space og har 20 års erfaring med rumteknologi.

»Rumrejsen bliver lige så farlig eller ufarlig som alle andre rumrejser med professionelle astronauter. Selve rumskibet flyver automatisk, og det har de faktisk kunnet gøre siden 1960erne,« siger han og uddyber:

»Grunden til, at det ikke er praksis, skyldes astronauterne, der brokkede sig over, at de ikke havde indflydelse på selve flyvningen. Derfor ændrede NASA strategi og gjorde dem mere aktive i flyveprocessen, men de kan sagtens flyve automatisk. Ligesom de gør med satellitter.«

Det er Tesla-ejeren Elon Musk, der ejer rumraketten SpaceX, og som står bag rumrejsen, der anses for at koste 345 millioner kroner – pr. sæde, vel at mærke! René Fléron har fulgt Musks udvikling i rumbranchen siden hans indtræden, og han mener ikke, det er tilfældigt, at det er netop ham, der lykkes med at være den første, der sender civile alene op i rummet.

Tesla-ejeren Elon Musk, der ejer rumskibet og står bag rumrejsen.
Tesla-ejeren Elon Musk, der ejer rumskibet og står bag rumrejsen. Foto: BRENDAN SMIALOWSKI
Vis mere

»Han har haft en meget anderledes tilgang til rumteknologi, end man hidtil har set. Han er gået med tilgangen learning by doing, hvor de fleste astronauter og astrofysikere bruger utrolig lang tid på at tegne scenarier og finpudse det hele. Det har for nogen været lidt provokerende, men det har også betydet, at han virkelig hurtigt er kommet igennem processen.«

»Han har nærmest lavet alle de fejl, man kan tænke sig til, igennem sine prøveflyvninger. På den måde har han været igennem alle scenarier og fået gjort sine raketter sikre og gode, samtidig med at han har gjort det for en brøkdel af, hvad andre har brugt økonomisk.«

For René Fléron og mange andre i branchen er nattens begivenheder noget, man har set frem til. En milepæl for branchen.

»Det har været en kæmpe drøm at få civile ud i rummet i mange år. For syv år siden var det tæt på at lykkes – dog i lidt mindre setup – men der gik det galt, da en testpilot omkom ved en prøveflyvning. Det satte processen på standby, men man har egentlig bare gået og ventet på, at det ville ske lige siden.«

Han frygter heller ikke, at turen og dens kommercialisering vil skade branchen. Snarere tværtimod.

»Det er en god udvikling. Rumbranchen i Danmark er ikke så stor endnu. Og før vi kan udvikle endnu mere på området, kræver det flere inden for faget, mere fokus og mere kapital. Det hjælper ture som denne i høj grad på.«

Selvom turen langtfra er historisk rent teknologisk, vidner det om, hvad vi har i vente i fremtiden, mener Fléron. Han ser det ikke som et urealistisk scenarie, at vi i fremtiden skal tage stilling til, om sommerferien går til Mallorca eller rummet.

»Jeg tror personligt, at det bliver meget mere normaliseret at tage ud i rummet – også som civil. Det er ikke meget mere end 100 år siden, at det første fly gik i luften. Det fløj 30 meter langt og kun en halv meter op i luften. Folk var ellevilde. I 1960erne var det stadig en ret stor ting at flyve, og så se, hvor vi er nu i forhold til flyvning. Det er jo ingenting mere.«

»Jeg skal ikke kunne sige, at vi ser den samme progressive udvikling, men der kommer helt sikkert en udvikling inden for det. Personligt tror jeg, at det kommer til at gå stærkt.«

Rumraketten SpaceX. Det er denne rumraket, der skal fragte de fire civile op i rummet og tilbage igen.
Rumraketten SpaceX. Det er denne rumraket, der skal fragte de fire civile op i rummet og tilbage igen. Foto: PATRICK T. FALLON
Vis mere

En lille forhindring i den udvikling er dog verdenssamfundets største problematik og debatområde. Klimaet. En masse CO2 bliver udledt, når raketter starter op, men faktisk er problemet nok ikke så stort alligevel. Måske kan CO2-udledningen blive mindre med raketrejser i stedet for flyrejser.

»I forhold til CO2-udledning og klimaet er Elon Musks teori og flere andre også, at lange flyveture – eksempelvis Danmark til New Zealand – vil være mere klimavenlige med raketter, da raketten bevæger sig ud af jordens atmosfære og dermed ikke møder så meget luftmodstand,« siger René Fléron afslutningsvis.

Du kan følge rumrejsen live i toppen af artiklen klokken 02 natten til torsdag, dansk tid.