Arkæologerne har nu decifreret denne 3.200 år gamle frise, og teksten kan give svaret på en af arkæologiens allerstørste gåder.
Arkæologerne har nu decifreret denne 3.200 år gamle frise, og teksten kan give svaret på en af arkæologiens allerstørste gåder. Foto: luwianstudies.org

I årtusinder var det nuværende Egypten verdens navle, både militært og kulturelt.

Pyramiderne og Sfinxen er storslående vidnesbyrd om, hvor avanceret kulturen var. Men pludselig kollapsede den egyptiske civilisation omkring år 1200 år før Kristus. Arkæologerne har hidtil ikke kunnet forklare, hvem der fik kulturen til at bukke under, men nu er en mystisk, 3.200 år gammel stentavle blevet decifreret - og den kommer med en dramatisk forklaring på faraoernes endeligt. Andre forskere mener, at tavlen er et falsum.

Tydningen af den 35 centimeter høje og 29 meter lange stenfrise var noget af en udfordring, da indskriften er på luvisk - et uddødt indoeuropæisk sprog, som kun 20 nulevende arkæologer kan tyde. Men nu har tyske og hollandske arkæologer i fællesskab decifreret hieroglyfferne på stentavlen, og resultatet er intet mindre end opsigtsvækkende.

»Et af de største mysterier i Middelhavs-arkæologien kan nu være blevet løst,« lyder det fra The Luwian Studies (De luviske studier, red.).

LÆS OGSÅ: Kendte tordner mod tv-program: 'Jeg skulle ALDRIG have sagt ja!'

Stentavlen fortæller ifølge Dr. Eberhard Zangger, som er leder af De luviske studier, hvordan kongeriger i det vestlige Lilleasien (den vestlige del af det nuværende Anatolien i Tyrkiet, red.) samlede en flåde og angreb kystbyer i det østlige Middelhav - herunder Egypten.

Det er en plausibel forklaring på, at den egyptiske civilisation - og flere andre højtstående bronzealderkulturer i det østlige Middelhav - pludselig gik under omkring år 1200 før vor tidsregning - eller omkring det tidspunkt, stentavlen stammer efter alt at dømme stammer fra.

Arkæologerne mener nemlig, at det var kong Kupanta-Kurunta af Mira, som fik tavlen lavet i år 1190 før Kristus. Mira var et af de kongedømmer, der skulle have deltaget i flådekoalitionen. Angrebene fandt sted både før og under bronzealderens afslutning. Stentavlens budskab bakker den hidtidige teori om, at det var angreb udefra, der fik bronzealderkulturerne til at synke i grus. Men først nu ved vi, hvor angrebet sandsynligvis kom fra.

1

Den mystiske stentavle, der var lavet af kalksten, blev fundet i landsby Beyköy i det nuværende Tyrkiet tilbage i 1878. Den franske arkæolog George Perrot nåede at kopiere inskriptionen, før stenen blev brugt under konstruktionen af en lokal moské. Kopien gik i glemmebogen, indtil den blev fundet i dødsboet efter den engelske fortidshistoriker James Mellaart i 2012. Hans søn overdrog den til De luviske studiers leder, Dr. Eberhard Zangger, som straks satte arkæologer i gang med at tyde inskriptionen.

Hele transkribtionen af stentavlen og arkæologernes analyse af dens betydning vil blive offentliggjort til december i et hollandsk arkæologisk fagblad og en bog af Dr. Zangger.

Men allerede før offentliggørelsen, sætter fortidshistorikere spørgsmålstegn ved tavlens validitet. Nogle mener, at den er et falsum, mens andre afviser, at folkeslag fra det vestlige Lilleasien kan have angrebet Egypten og de andre højtstående kulturer ad søvejen for 3200 år siden.

2

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 9 kr.