Denne græshoppearts hanner har så store testikler, at de udgør 14 procent af dens samlede kropsmasse. Dermed løber den lille fyr med førstepladsen for ’verdens største testikler’.

Titlen ’verdens største testikler’ (i forhold til legemsvægt) går til en knoldformet græshoppeart, Platycleis affinis, viser en ny undersøgelse.

Græshoppens sædproducerende organer tegner sig for ikke mindre end 14 procent af hele hannens kropsmasse. Hos en fuldvoksen mand svarer det til at bære rundt på 11 store poser sukker fra supermarkedet.

Se billedet af græshoppens uforholdsmæssigt store testikler på Videnskab.dk

»Jeg var forbløffet over størrelsen, testiklerne virkede til at udgøre næsten hele underlivet,« siger lederen af undersøgelsen Karim Vahed, en adfærdsøkolog ved University of Derby i Storbritannien, ifølge Videnskab.dk.

Læs også på Videnskab.dk: Pige-gen holder æggestokke fra at blive til testikler

Men den nye sværvægtsmester lægger ikke meget vægt i sine slag. Forskerholdet blev overrasket over at opdage, at græshoppearten med de overraskende store testikler har mindre sædafgang end andrearter med mindre testikler.

Opdagelsen er i modstrid med tidligere fund i andre arter - især pattedyr.

Læs også på Videnskab.dk: Lille hund har forbløffende stor klitoris

Normalt har hannen med de største testikler også flest sædceller i hver ejakulation, hvilket giver ham flere ’billetter i lotteriet’, forklarer Karim Vahed.

En mulig forklaring, fortæller forskeren, er, at i samfund med promiskuøse kvinder, giver store testikler mænd et større ’sæd-reservoir’ til flere parringer. Kvindelige græshopper af arten Platycleis affinis parrer sig i gennemsnit 11 gange i deres to måneders levetid.

Den tidligere rekordindehaver af at have verdens største testikler i forhold til legemsvægt var bananfluen Drosophila bifurca med testikler på omkring 11 procent af kropsvægten.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Tvekønnet hund: Hvad sker der?

Sex med dyr – ja, hvorfor ikke?

Forskere: Fingre afslører længden på penis