Når kongressen vedtager nattens aftale om et nyt gældsloft, handler det om billioner af dollar og 400 milliarder til at betale gæld alene i september måned.

Mindre end to døgn inden den endelige deadline lykkedes det præsident Obama, at forhandle et aftaleudkast, som hæver USAs gældsloft lige akkurat inden landet "måtte lukke", på plads. Omkring klokken 03 natten til mandag nåede Demokraterne og Republikanerne til enighed om en budgetaftale På et hasteindkaldt pressemøde sent i nat dansk tid sagde Barack Obama om forslaget: - Det betyder, at vi undgår at gå i betalingsstandsning og får afsluttet den krise, som Washington har presset resten af Amerika ud i. - Er det den aftale, jeg havde ønsket mig? Nej, men det vigtigste ved det her kompromis er, at USA undgår at gå i betalingsstandsning, tilføjede Obama ifølge Reuters.

Begge parter små-roser

Kort forinden havde begge ledere i Senatet, Harry Reid (D) og Mitch McConnel (R), rost forslaget, mens Republikanernes leder i Repræsentanternes Hus, John A. Boehner, var på samme bølgelængde som Obama: - Dette er ikke den bedste aftale i verden, men den viser, hvor meget vi har ændret vilkårene for debatten i denne by, sagde han med henvisning til Washington D.C. Ifølge New York Times' analyse, står netop John A. Boehner nu over for den sværeste opgave. Han skal overbevise sine republikanske højrefløjs-kolleger om, at aftalen er tilpas republikansk - uden at støde demokraterne fra sig, når den endelige afstemning ventes gennemført i både Senatet og Repræsentanternes Hus senere mandag. Aftaleforslaget bliver først præsenteret i detaljer senere mandag, men vi ved allerede en del om forliget: Aftalens hovedpunkter: En forhøjelse af gældsloftet i to trin, som betyder, at Staten USA fortsat kan låne penge. I første omgang hæves gældsloftet med 400 milliarder - nok til at dække september måned! 

Nedskæringer for 2,4 billioner dollars i statens udgifter de næste ti år. 

Nedsættelsen af en kongreskomite, som inden december skal pege, hvordan USA skal spare 1.500 milliarder dollar.

Hvorfor hårdkude?


Normalt er det en formalitet i amerikansk politik, at gældsloftet bliver hævet. Siden 1960'erne er det sket næsten 80 gange. Men hvorfor så de seneste ugers hårdknude? Jo, fordi det republikanske flertal i Kongressens andet kammer, Repræsentanternes Hus, ikke har ville stemme ja, med mindre Obama og demokraterne slugte nærmest uspiselige kameler såsom enorme nedskæringer i pensioner og sygesikringer. Den massive modstand i Repræsentanternes Hus mod alt, hvad der "hedder Obama," er hovedårsagen til, at han har haft så svært ved at få sin politik i gennem siden Kongresvalget sidste efterår.

En tabt sejr

Analyser i amerikanske medier peger allerede nu på, at mandagens aftaleudkast er et forlig, som i virkeligheden svækker begge parter, men som var brændende nødvendig - en tabt sejr for begge partier, eller et sejrigt nederlag, om man vil. Siden finanskrisen i 2008 har amerikansk økonomi været presset af høj arbejdsløshed, rekordstort budgetunderskud, stigende benzinpriser og et boligmarked i fortsat frit fald.

Udgifterne står i kø i USA

Håbet hos mange er derfor, at aftaleforslaget nu vil give rum til et større, politisk fokus på netop disse problem - og særligt arbejdsløsheden, som flere iagttagere mener, vil blive afgørende for Obamas skæbne ved det kommende midtvejsvalg. Jubel på aktiemarkedet Den kortfattede melding fra Barack Obama spredte omgående optimisme på de asiatiske finansmarkeder, rapporterer Reuters. Det toneangivende japanske aktieindeks stiger 1,7 procent og samtidig styrkes den amerikanske dollar mod andre valutaer Alles øjne er nu rettet mod de amerikanske aktiemarkeder, når de senere i dag (dansk tid) åbner. Følg Business.dks dækning af dagens udvikling i USA.