Billedet af Tristan van der Vlis, der i går gik bersærkergang i et hollandsk indkøbscenter, florerer nu i de hollandske medier. Oplysningerne om den blonde dræber er dog stadig sparsomme.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Sikkert er det dog, at han iført camouflagebukser og flyverjakke i går skød løs på tilfældige personer i indkøbscenteret Ridderhof. Udover Tristan selv er syv personer nu meldt dræbt, mens adskillige andre er såret. 

Politiet i den hollandske by Alphen aan den Rijn, hvor gårsdagens skyderi fandt sted, har dog fundet gerningsmandens afskedsbrev. Her skriver Tristan van der Vlis, at der er gemt sprængstoffer i andre indkøbscentre i byen, oplyser myndighederne her til morgen. Indkøbscentrene er derfor blevet evakueret, men der er endnu ikke meldinger om fund af sprængstoffer. Ifølge myndighederne var Tristan medlem af en skydeklub, og havde våbentilladelse til fem våben. Hans motiv er stadig uklart.