Den nye aftale vil lade indkomstskatten stige for første gang i to årtier, mens omfattende offentlige besparelser bliver udskudt i to måneder.
Efter intense og langstrakte forhandlinger er Demokraterne og Republikanerne i det amerikanske Senat nået til enighed om indholdet af en budgetaftale, der skal sikre landet fra at ryge ud over den økonomiske afgrund, den såkaldte »fiscal cliff«. Det skriver flere amerikanske medier sent natten til tirsdag dansk tid.
De officielle detaljer om indholdet er endnu ikke kendt, men flere medier rapporterer om delelementer af den aftale, som politikerne gennem månedsvis har forsøgt at finde fælles fodslag omkring inden det nye år.
Nyhedsbureauet Reuters skriver på baggrund af oplysninger fra en kilde i Obama-administrationen, at aftalen vil udskyde de massive offentlige besparelser, der står til at træde i kraft ved årsskiftet, i yderligere to måneder.
Ifølge avisen Washington Post vil aftalen samtidigt for første gang i to årtier hæve indkomstskatten, hvilket flugter med præsident Obamas ønske om at hæve skatterne for de rigeste amerikanere.
Ifølge AFP betyder det, at indkomstskatterne bliver hævet for de amerikanere, der tjener mere end 450.000 dollar om året, mens dem, der tjener mindre, står til at gå fri for skattestigninger. Obama havde oprindelig været fortaler for, at stigningerne i indkomstskatterne skulle ramme dem, der tjente mere end 250.000 årligt, men det tyder altså på, at grænsen bliver sat væsentlig højere.
Kilder i Det Hvide Hus oplyser, at vicepræsident Joe Biden, der har forhandlet aftalen på plads med lederen af det republikanske mindretal i Senatet, Mitch McConnell, er i Washington for at udlægge indholdet af aftalen for Demokraterne.
Det forventes, at Senatet vil stemme om aftalen sent mandag amerikansk tid. Tidligere på aftenen skrev flere medier, at Repræsentanternes Hus, der udgør det andet kammer i Kongressen, først vil stemme tirsdag, hvilket formelt vil sende USA ud over den økonomiske afgrund i mindst en dag. Budgetaftalen skal vedtages i begge kamre i Kongressen.
Hvis parterne ikke var nået frem til en løsning inden deadline, ville en række skattelettelser ophøre, mens de omfattende offentlige besparelser træder i kraft, hvilket man forventede vil trække op mod 600 milliarder dollar ud af den amerikanske økonomi og sende landet økonomi i recession.
