Putins helbred har i det sidste års tid været op til stor diskussion i medierne.

Flere har spået, at han er døende, mens den amerikanske efterretningstjeneste CIA har været ude og afvise, at Putin skulle være syg.

Få ved dog så meget om emnet som 'Joakim', budbringer for Ruslandsanalyse i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). Og han har delt ud af sin viden til Berlingske.

På grund af sikkerhedshensyn kan Joakim ikke stå frem med billede eller efternavn.

FE spår, at Putin led af storhedsvanvid, da han valgte at invadere Ukraine.
FE spår, at Putin led af storhedsvanvid, da han valgte at invadere Ukraine. Foto: SPUTNIK
Vis mere

Joakims egen vurdering er, at Putin valgte at invadere Ukraine som følge af den medicin, han fik.

»Storhedsvanvid er en af de kendte sideeffekter af den type hormonbehandling, som han fik,« forklarer Joakim.

»Der er ikke noget, jeg kan sige med sikkerhed, men jeg tror, det påvirkede hans beslutninger, da han gik ind i krigen i Ukraine.«

FE formoder nemlig, at Putin har lidt af kræft i skjoldbruskkirtlen. De formoder dog ikke, at han dør af det.

Samtidig har flere vestlige medier lagt mærke til, at Putin halter, når han går. Eller at han klamrer sig til de genstande, der er omkring ham, og virker svækket i sin højre arm.

Men det skyldes ikke en alvorlig sygdom, forklarer Joakim. I stedet skyldes det kroniske smerter efter flere fald og ulykker.

Såsom judo- og ishockey-ulykker, Putin har erhvervet sig inden for de seneste par år.

Joakim kan ikke fortælle, hvor han har oplysningerne fra, men det stammer ikke kun fra at have studeret videoerne af Putin.

Jakob Illeborg. International korrespondent hos B.T.
Jakob Illeborg. International korrespondent hos B.T. Foto: Jon Wiche
Vis mere

Det er ifølge B.T.s internationale korrespondent, Jakob Illeborg, interessant.

»Rygterne har floreret i snart et år. Så det er interessant, at det kommer fra en FE-kilde,« fortæller han.

»Man skal altid tænke på, hvad afsenderen af budskabet vil. Det er tydeligt, at afsenderen gerne vil informere, at der er noget med Putins helbred. Og den besked kan have flere lag.«

Det er derfor ikke til at vide, om FE er ude på blot at oplyse, eller om de ønsker at puste til ilden, fortæller Jakob Illeborg.

Han vurderer nemlig, at den politiske rygtemølle kan medvirke til, at Putin sidder mere skrøbeligt på magten.