Er det stabschef John R. Kelly. Er det Justitsminister Jeff Session. Eller er det præsidentens egen datter, Ivanka Trump.

Ingen ved med  sikkerhed, hvem, der har skrevet det anonyme brev til avisen New York Times, der i nat skabte både debat og sensation i USA..

Selv siger avisen blot, at afsløringerne, der i går blev bragt som kronik, kommer fra en 'højtstående embedsmand' i Trumps regering (NYT-redaktionen kender navnet).

Og lige i hælene på Watergate-journalist Bob Woodwards afslørende bog 'Fear' er nyhederne ikke gode for Donald Trumps.

I den anonyme kronik skriver den højtstående Trump-embedsmand (eller kvinde) således bl.a.:

»Donald Trump udgør en fare for vores republik. Problemets rod er præsidentens amoralitet. Alle, der kender Trump, ved, at han ikke styres af nogle egentlige principper, men nærmere af en række tilfældige impulser. Og selvom det måske er en ringe trøst, så skal I vide, at der er voksne tilstede i rummet. Vi er helt og holdent klar over, hvad der sker. Og vi gør vores bedste for at gøre det rigtige, selv når Præsident Trump ikke gør det.«

I kronikken kalder den anonyme kilde sig selv en del af en 'modstandbevægelse' i Det Hvide Hus.

Han/hun understreger, at denne modstandbevægelse ikke hører til ventrefløjen. Medlemmer af den uofficielle bevægelse er således stolte og godt tilfredse med flere af de politiske tiltag, der er foretaget, siden Trumps indsættelse i januar 2017.

Men det understreges samtidig, at disse mål ikke blev nået 'takket være Donald Trump' men derimod 'til trods for Donald Trump'.

»Præsidentens lederstil er smålig og ineffektiv. Og spørgsmålet er ikke, hvad vi vil lade Trump gøre ved præsidentembedet men nærmere, hvad vi som en samlet nation vil lade ham gøre ved os,« lyder det også i brevet.

Den anonyme kilde, som New York Times kender og har stor tiltro til, understreger yderligere, at de embedsmænd og kvinder, der i pressen ofte svines for til deres 'blinde loyalitet', i virkeligheden er frihedskæmpere, der hver dag, risikerer deres egen karriere for at 'redde nationen fra Trump'.

I et eksplosivt kapitel afslører kronikkens forfatter desuden, at han/hun ved flere lejligheder har overvejet, at gøre brug af det 25. tillægspunkt i den amerikanske forfatning.

Dette tillægspunkt i Grundloven gør det muligt for den amerikanske kongres at fjerne præsidenten fra dennes post (hvis samtlige ministre, vicepræsident og to trediedele af kongressen er enige). Men i kronikken understreges det, at man indtil nu har skønnet, at prisen for denne langstrakte, komplicerede og smertefulde proces samtidig ville medføre en alvorligt forfatningskrise og således endnu ikke har været 'prisen værd'.

I sin bog 'Fear' fortæller Bob Woodward lignende historier.

Den legandariske Watergate-journalist skriver således, at gruppen (modstandsbevægelsen) bl.a har forhindret Donald Trump i starte en handelskrig med Sydkorea og beordre et attentat på Syriens præsident, Bashar al-Assad.

Og helt i overensstemmelse med både den anonyme kronik-forfatter og Bob Woodward sluttede den fyrede Trump-rådgiver Omarosa Manigault Newman fornylig sin bog, 'Unhinged med dette afsnit':

»Inde i det Hvide Hus er der en hær af mennesker, der konstant kæmper for at redde USA fra Donald Trump - Nogle af disse tilhører endog præsidentens egen familie.«

Donald Trump reagerede i nat på afsløringerne og påstandene New York Times kronik.

Præsidenten kaldte forfatteren 'en kujon' og kronikken selv 'gutless' - fej.

I nat skrev avisen Washington Post, at Donald Trump har indledt en 'desperat jagt' på den anonyme kilde i sine egne, allerhøjeste rækker