Er du i Puerto Rico, og har du foto eller video? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.

3,5 millioner mennesker står uden strøm i Puerto Rico som konsekvens af orkanen Marias hærgen.

Det skriver BBC.

De 3,5 millioner personer, der står uden strøm, udgør hele befolkningen i Puerto Rico. Dermed står hele landet nu uden strøm som konsekvens af, at orkanen passerede forbi. Stormens øje har nu forladt Puerto Rico, men vinde fra Maria bliver ved med at udøve store skader.

I det hele taget har Maria ramt østaten hårdt. Det fortæller Abner Gómez, der er chef for katastrofeberedskabet i staten, der er et territorium med særlig tilknytning til USA.

Orkanen har ødelagt »alt på sin vej,« siger han til BBC.

»De informationer, vi får, er ikke opløftende,« uddybede han.

Samtidig kunne han bekræfte, at ingen af Puerto Rico's Electric Power Authoritys kunder har strøm.

En talsperson for Puerto Ricos guvernør fortæller til CNN, at skaderne på staten har været enorme:

»Det er total ødelæggelse. Puerto Rico vil ikke blive det samme, når det kommer til infrastruktur ... Det er af historiske proportioner,« siger Carlos Mercader.

Inden Maria, der har været en kategori 5 orkan (den voldsomste kategori) af to omgange, havde Puerto Ricos guvernør bedt USA's præsident Donald Trump om at erklære territoriet for katastrofeområde, da man ifølge guvernøren ikke kunne undgå store skader ved Marias hærgen.

Omkring 500 shelters er ifølge BBC blevet sat op på østaten. Her kunne folk søge tilflugt for stormen, der forårsagede syv dødsfald, da den passerede øen Dominica.

Maria er nu blevet nedjusteret fra kategori 5 til først en kategori 4, mens orkanen var på vej over Puerta Rico, og siden til en kategori 2.

Maria er nu på vej ud over vand igen, og derfor forventes det, at den kan tage til i styrke igen.

Tidligere ramte orkanen den tidligere danske koloni Sankt Croix. I den forbindelse fortalte Dansk Røde Kors' generalsekretær, Anders Ladekarl, at det føltes, 'som det var jordskælv, mens der kørte et lyntog forbi med 200 km/t'.

Maria over Puerto Rico.
Maria over Puerto Rico. Foto: JOSE ROMERO
Vis mere

Ødelæggelserne i Guayama, Puerto Rico, er omfattende. REUTERS/Carlos Garcia Rawlins
Ødelæggelserne i Guayama, Puerto Rico, er omfattende. REUTERS/Carlos Garcia Rawlins Foto: CARLOS GARCIA RAWLINS
Vis mere

Flere steder står der vand i gaderne.
Flere steder står der vand i gaderne. Foto: SOCIAL MEDIA
Vis mere