____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Da Emilie Abrahamsson var på vej ud fra forlystelsesparken Astrid Lindgrens Värld ved den svenske by Vimmerby, fangede et særligt gardin i souvenirbutikken hendes opmærksomhed.

Motivet på gardinet viser Astrid Lindgrens folkekære figur Pippi Langstrømpe blive viftet med palmeblade af to sorte børn. Motivet stammer fra en Pippi-bog fra 1948. Gardinerne i butikken fik imidlertid svenske Emilie Abrahamsson til tasterne, da hun kom hjem.

- Som mor til et afrosvensk barn spekulerer jeg på, hvad I tænker, når I sælger gardiner, hvor brune børn agerer slaver for Pippi? Hvorfor vil I etablere dette racistiske billede ved at sælge gardiner som dette, skrev hun på forlystelsesparkens Facebook-side.

Herefter har debatten raset i en sådan grad, at gardinet nu er trukket tilbage på grund af de mange negative kommentarer, skriver svenske P3 nyheder.

- Vi tænkte ikke den tanke. Men jeg forstår nu, at det er upassende at have et billede af de her farvede børn, som vifter Pippi Langstrømpe, siger salgschef i Astrid Lindgreen Värld Ove Olsson til de svenske P3 Nyheder.

Her kan du se billedet, som deler vandene