Den tidligere hotelbestyrer Paul Rusesabagina blev kendt som helt. Står nu anklaget for forbrydelser i Rwanda.

Paul Rusesabagina, helten fra filmen "Hotel Rwanda", erkender fredag ved en domstol i Rwandas hovedstad, Kigali, at han har stået bag dannelsen af en bevæbnet gruppe.

Han erklærer sig personligt uskyldig, men siger, at den væbnede gruppe begik forbrydelser.

Rusesabagina blev som den autentiske figur beskrevet som helten i filmen "Hotel Rwanda". Filmen viser, hvordan han som hotelbestyrer i 1994 redder hundredvis af tutsier under radikale hutuers folkemord på cirka 800.000 mennesker.

Han har levet adskillige år i eksil, men blev anholdt i Rwanda i sidste måned.

I de seneste år har han været medstifter af Rwandas Bevægelse for Demokratisk Forandring (MRCD). Det er et oppositionsparti med base i udlandet.

Rusesabagina har tidligere udtrykt støtte til Den Nationale Befrielsesfront (FLN), som har taget skylden for en serie angreb ved Nyungwe nær grænsen til Burundi. Hans præcise rolle har hidtil været uklar.

- Vi dannede FLN som en væbnet greb, ikke som en terrorgruppe, som anklageren bliver ved med at sige, forklarer han domstolen fredag.

- Jeg benægter ikke, at FNL begik forbrydelser, men min rolle var diplomati.

- Aftalen, som vi underskrev for at oprette MRCD som en politisk enhed, omfattede dannelsen af en væbnet gren kaldet FLN. Men mit arbejde hørte under den politiske enhed, og jeg havde ansvar for diplomati, siger han.

/ritzau/AFP