Et mystisk sove-syndrom har ramt en stor del af beboerne i en landsby i Kasakhstan.

Sygdommen får beboerne til at falde i søvn pludseligt, og nogle gange sover de i flere dage ad gangen.

126 ud af omkring 600 beboere i byen er blevet ramt af sygdommen, siden det første tilfælde blev rapporteret i begyndelsen af 2013. Mange af de syge har fortalt, at lidelsen gør, at de pludselig bliver søvnige og kan sove i dagevis. De lider også af hallucinationer, forhøjet blodtryk og hukommelsestab.

Mange landsbyboere tror, at tilstanden kan være relateret til en lukket uran-mine i nabobyen, der ligger kun 600 meter fra landsbyen. Derfor er der blevet foretaget over 7.000 tests i landsbyen. Men alle undersøgelser har vist, at indholdet af salt og tungmetaller i vandet og i jorden er under det normale niveau.

De lokale myndigheder er nu i stedet begyndt at flytte beboerne væk fra området.