Hedebølge hærger i Europa.

I Spanien oplever de den varmeste tidlige sommer i flere årtier, landmændene i Italien står over for at miste halvdelen af høsten, og tæt på Berlin er hundredvis af folk blevet evakueret fra deres hjem.

Det er bare nogle af de meldinger, der kommer fra rundt om i Europa.

Men først et kig på Spanien, som i løbet af den sidste uge har kæmpet med enorme naturbrande.

Brandmænd kæmper for at slukke en enorm naturbrand i det nordlige spanien, hvor temperaturen nåede 43 grader. Foto: Cesar Manso/AFP/Ritzau Scanpix
Brandmænd kæmper for at slukke en enorm naturbrand i det nordlige spanien, hvor temperaturen nåede 43 grader. Foto: Cesar Manso/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Søndag lykkedes det brandmænd at stabilisere en stor naturbrand i det nordvestlige Spanien, som ifølge Reuters har afbrændt over 25.000 hektar land.

Den ugelange hedebølge i Spanien er blevet afløst af kraftig regn, som hjælper til at få flammerne under kontrol.

Netop nu kæmper mere end 600 brandmænd og flere helikoptere dog fortsat på at få naturbrandene under kontrol i det nordlige Spanien.

Brandende i det nordlige Spanien er fortsat aktive, hvorfor slukningsarbejdet fortsat pågår. Foto: Cesar Manso/AFP/Ritzau Scanpix
Brandende i det nordlige Spanien er fortsat aktive, hvorfor slukningsarbejdet fortsat pågår. Foto: Cesar Manso/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Men også tættere på Danmark hærger naturbrande.

For sydvest for Berlin brænder store områder som følge af den høje temperatur og den manglende regn.

Tæt på Frohnsdorf måtte myndighederne få en helikopter på vingerne for at hjælpe med slukningsarbejdet.

Det har ført til evakuering af omkring 620 mennesker, hvor flyvende gnister ifølge Dailymail har antændt en mark.

Landets regionale vejragentur har meldt temperaturer helt oppe på 38 grader, men også her forventer de regn inden længe.